Kollektiv trafik – forudsætning for vækst

twitterlinkedin

Af Lasse Repsholt, sektorchef, cand.scient.pol og HD(R)

Erhvervsorganisationen DI undersøger hvert år den lokale erhvervsvenlighed i kommunerne. I 2022 går det for 2. år i træk den forkerte vej med tilfredsheden med den kollektive trafik. Tilfredsheden har ikke været lavere siden målingerne blev foretaget første gang i 2010. Især de store provinsbyer skuffer.

Af Lasse Repsholt, sektorchef, cand.scient.pol og HD (R)

Tilfredsheden med den kollektive trafik er gået tilbage…
”Hvordan vurderer du medarbejderes mulighed for at benytte kollektiv transport for at komme på arbejde?” Dette spørgsmål stiller erhvervsorganisationen DI sine medlemmer i den årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Resultaterne er skuffende. Den gennemsnitlige tilfredshed faldt allerede ned på 3,01 i 2021 mod 3,15 året før (2020) og i 2022 er den krøbet yderligere ned på 2,97 (2022) . På landsplan har det ikke været lavere siden 2010, hvor de første målinger blev foretaget

Landkommuner og oplandskommuner har de sværeste vilkår for at opretholde den kollektive trafik men holder stand. Tilfredsheden falder til gengæld i hovedstadsområdet, storbyerne (Aarhus, Aalborg og Odense ) samt de øvrige store byer i landet.

Hvor tilfreds er du med medarbejderes mulighed for at benytte kollektiv transport for at komme på arbejde? ”Meget utilfreds” (1), ”Utilfreds” (2), ”Hverken/eller” (3), ”Tilfreds” (4) og ”Meget tilfreds” (5).

…nogle steder mere end andre

Dansk PersonTransport har beregnet tilfredsheden med den kollektive trafik på tværs af fem kommunetyper. Det giver mulighed for for en rimelig sammenligning af de forskellige slags kommuner. Der er som bekendt brug for kollektiv trafik over hele landet, men vilkårene er ikke de samme på landet som omkring de store byer. Det tager vi højde for ved at benytte opdelingen i kommunegrupper fra Danmarks Statistik fra 2018

Hvis du vil vide mere?

DI lokal erhvervsvenlighed 2022

twitterlinkedin

Anbefalinger til grøn bustrafik

twitterlinkedin

På baggrund af de seneste 24 måneders erfaringer med udbud af grøn bustrafik har DPT opdateret sine anbefalinger. Få et hurtigt overblik overændringerne og hent de opdaterede anbefalinger her.

Af Lasse Repsholt, cand.scient.pol & HD (R)

I juni 2020 udgav Dansk PersonTransport sine anbefalinger om udbud af grøn bustrafik. I de seneste 24 måneder har branchen høstet mange erfaringer samtidig med at teknologi og omkostninger har flyttet sig. Det giver anledning til en opdatering af anbefalingerne.

Læs / download:

Nedenfor sammenfatter vi de ændringer, der har fundet sted fra juni 2020 til august 2022 (Hvilke anbefalinger gælder stadig og hvad er ændret?)

Afsnit 1.2 Risici ved omstillingen

Busselskaberne og trafikselskaberne er godt i gang med at gennemføre en effektiv grøn omstilling af bustrafikken, men i samme periode er antallet af passagerer faldet i kølvandet på corona-epidemien, mens biltrafikken er taget til. Der skal ske kraftig og målrettet indsats til for at styrke passagervæksten i den kollektive bustrafik og andre bæredygtige transportformer både nationalt, lokalt og regionalt. Ellers når vi ikke målene for CO2-reduktion i vejtransporten.

Afsnit 1.3 Udviklingen fra 2019 til 2024

DPT har udarbejdet en prognose, der viser at 47,1 % af den kollektive bustrafik vil være fossil og/eller emissionsfri i 2024. Potentialet for at nå 50 % er der stadig. Forudsætningen for denne succes er en effektiv udbudsmodel, hvor trafikselskaberne på vegne af kommuner og regioner lægger de optimale udbudsvilkår frem på markedet. Dette kræver også et skarpt øje på udbudsvilkårene fremadrettet (Se vores anbefalinger i afsnit 5).

Afsnit 2.0 Statslige mål, krav om rammebetingelser

De statslige mål og rammer om den kollektive bustrafik er ikke blevet nævneværdigt styrket i perioden 2020 til 2022.

I infrastrukturaftalen fra juni 2021 er der ganske vist aftalt flere projekter til styrkelse af den kollektive trafik herunder stationer og jernbaneanlæg (11 mia. DKK), BRT, letbane og højklasset kollektiv trafik (4,5 mia. DKK), busfremkommelighed (100 mio. DKK) og grøn omstilling af regional bustrafik og flextrafik (250 mio. DKK). Men infrastrukturplanen understøtter først og fremmest en markant udbygning af motorvejsnettet (45 mia.). Det trækker i den forkerte retning mod et overvejende transportsystem, der er stadig mere bilbaseret.

Transportministeren har indgået klimasamarbejdsaftaler med de fem regioner og (foreløbig) 29 kommuner om grøn omstilling af bustrafikken. Intentioner og formål er gode med en forpligtelse til en grøn omstilling af bustrafikken, men understøttes ikke med den nødvendige finansiering. Aftalen tager heller ikke højde for corona-krisens økonomiefterslæb, der kan slå luften ud af projektet for den enkelte kommune eller region.

Dansk PersonTransport fastholder derfor ønsket om en række initiativer og virkemidler, der kan være med til at gøre en reel forskel:

1. Et fælles mål om passagervækst i den kollektive trafik på alle niveauer (Nationalt, regionalt og lokalt)

2. Der bør afsættes (flere) midler der understøtter investeringer i busfremkommelighed og investeringer i den energi-infrastruktur, der er en forudsætning for omstillingen af den kollektive bustrafik.

3. Energiafgifterne skal tilpasses, så de understøtter omstillingen. Konkret bør de nuværende afgiftssatser for el til bustrafik fastholdes.

4. Den kollektive trafik / bustrafik bør omfattes af en nulmoms-ordning. Dette vil forbedre sektorens evne til at finansiere omstillingen uden, at det går ud over passagererne og det kollektive trafiktilbud, der leveres.

5. Den kommunale planlægning udgør et meget stærkt værktøj, hvormed den kollektive trafik målrettet kan understøttes. Planloven bør revideres med henblik på at udbrede succesfulde principper fra fingerplanen til flere dele af landet, så den fysiske planlægning koordineres bedre med den kollektive trafik.

6. Øvrige initiativer, der kan understøtte en forskydning af det samlede persontransportarbejde. Roadpricing og/eller et mere effektiv og målrettet niveau og struktur for afgifter skal være næste skridt.

Afsnit 3.0 Kommuners og regioners politiske mål og virkemidler

Klimakrisen og kommunernes rolle i at bekæmpe den er kommet endnu højere op på dagsordenen. Stort set alle kommuner indgår i DK2020-samarbejdet, der udgør gode rammer for arbejdet i den enkelte kommuner. Foreløbig 20 godkendte klimahandlingsplaner vidner dog om, at kommunerne har svært ved at forholde sig til de op til 30 % af den lokale CO2-udledning, der stammer fra biltrafikken. De sætter ikke konkrete mål for hvordan dette kan og skal reduceres med passagervækst i den kollektive trafik og andre bæredygtige transportformer.

Afsnit 4.3 En tiltagende, kraftig betoning af potentiale og strategiske fordele ved batterielektrisk busdrift

Krigen i Ukraine, sanktioner, forsyningskrise, stigende energipriser har bragt mange omvæltninger – også til bustrafikken. Kraftigt stigende pris på navnlig gas og HVO kombineret med den teknologiske udvikling indenfor batterielektriske busser, deres pris og driftsrækkevidde betyder, at den batterielektriske bus fremstår som et mere attraktivt og fremtidssikret valg for den grønne omstilling. Markedet har også vist, at denne bustype er egnet til at løse transportopgaver i den regionale bustrafik, hvor netop hastighed og rutelængde tidligere gav større udfordringer.

Afsnit 5.1 Udbudsstrategiske overvejelser

Timing er afgørende. Der er kommet og kommer mange nye fossil- og emissionsfrie busser på gaden. En ansvarlig og klimabevidst beslutning er dog stadig at udnytte eksisterende busser i deres fulde driftslevetid. Til gengæld bør man som trafikselskab og kommuner allerede nu fastsætte et tidspunkt længere ude i horisonten, hvor omstillingen kan finde sted. Den aktuelle situation i forhold til omkostningsudvikling på stål og råvarer, forstyrrelsen af globale forsyningskæder osv. gør ikke disse overvejelser mindre relevante. Der er flere varianter af denne mulighed:

1. Eksisterende busser fastholdes i drift i eksisterende kontrakt med forlængelse. Der kan eventuelt indgås aftale om indfasning af bæredygtige drivmidler om HVO eller andet bæredygtigt alternativ til diesel.

2. Der kan udbydes ny bustrafik for en kortvarig periode, hvor der kan afgives tilbud med brugt busmateriel med henblik på at foretage nyt udbud af bustrafikken med grøn omstilling senere.

Tidsfrister skal overholdes. DPT’s minimums tidsfrister for gennemførelse af udbud er stadig relevante.

TrinAntal måneder
Markedsdialog, høring og informationsmøde2
Fra bekendtgørelse til frist for prækvalifikation1
Fra prækvalifikation til tilbudsfrist3
Fra tilbudsfrist og forhandlingsrunde til endeligt tilbud (Kun én runde)1 til 2
Fra endeligt tilbud til tildeling og kontraktindgåelse1 til 2
Fra kontraktindgåelse til driftsstart12
I alt20 til 22

DPT anbefaler stadig udbud med funktionskrav (f.eks. emissionsfri eller fossilfri bustrafik) og ikke krav om specifikke teknologivalg (biobrændstof, gas, batterielektrisk eller biogas).

twitterlinkedin

Nyt branchekodeks: Buschauffør – et job man kan være og blive i

twitterlinkedin

Det er godt at være buschauffør. Som buschauffør er man med til at sikre sammenhæng og tryghed i danskernes daglige mobilitet. DPT’s branchekodeks er med til at sikre, at chaufføren også har sammenhæng og tryghed i sit job.

Det er fast kutyme i alle landets trafikselskaber, at når bustrafikken har været i udbud, skal der ske en overdragelse, så den nye operatør (arbejdsgiver) som udgangspunkt tilbyder medarbejdere ansættelse med de opgaver og de vilkår, der har gjaldt hidtil.

Dansk PersonTransports branchekodeks understøtter denne overdragelse med det udgangspunkt, at begge parter (afgivende og modtagende arbejdsgiver) forpligter sig til loyalt at have fokus på processen både før og efter overdragelse – både internt og overfor medarbejderne.

Følgende hensyn varetages med branchekodekset.

  1. Socialt hensyn: Medarbejderne (chauffører og øvrige) skal sikres, således at udbudssystemet med skiftende operatører ikke påvirker, deres jobsikkerhed og rettigheder som ansatte negativt og, at busbranchen fremstår som et godt og trygt sted at have sit ansættelsesforhold.
  2. Forsyningssikkerhed i den offentlige servicetrafik: Ved at forpligte operatørerne – både eksisterende og ny kontrakthaver – til at leve op til principperne og sikre, at driften i den kollektive bustrafik opretholdes uden forstyrrelser.
  3. Konkurrence, effektivt og gennemsigtigt udbud: Det skal være muligt for tilbudsgiverne så præcist som muligt at beregne omkostningerne ved overtagelsen af medarbejderne på den enkelte udbudsenheder og have gennemsigtighed i forhold til de personalemæssige ressourcer, der er til rådighed for busdriften.
twitterlinkedin

Kollektiv trafik for alle – og til at betale

twitterlinkedin

Den kollektive trafik er for alle – og til at betale. I april 2022 oplevede danskerne den største prisstigning forbrugerpriserne i næsten 40 år . Det har derfor aldrig været vigtigere at sikre en kollektiv trafik, der er til at betale for alle danskere.


Af Lasse Repsholt, sektorchef, cand.scient.pol og HD(R)

Danskerne ser ind i en fremtid, hvor prisen på benzin og diesel vil være høj og stigende. Ukraine-krigen har accelereret denne udvikling. Det er en kedelig udvikling på tragisk baggrund men også nødvendig. Hverken klima eller privatøkonomi kan holde til, at vi fortsætter vores personlige transport med bilen og de fossile brændsler i samme omfang som hidtil.
Allerede siden 2020 er det blevet dyrere at eje og køre med private personbiler og navnlig ved udgangen af 2021 er omkostningsstigningerne accelereret. Især priserne på benzin og diesel skubber på udviklingen men også prisen på anskaffelse af bilen er steget kraftigt det seneste ½ år.

Kilde: Danmarks Statistik. Forbrugerprisindekset PRIS111

Det har derfor aldrig været vigtigere, at kommuner og regioner sikrer en kollektiv trafik der er attraktiv, brugbar og til at betale for alle danskere. Det gælder ikke kun husstande hvor man ikke råder over egen bil, men også husstande hvor bilen eller bil nummer to med stigende benzinpriser udgør en møllesten om husholdningen og familiens økonomiske handlefrihed.

Hverken klima eller privatøkonomi kan holde til, at vi uændret baserer vores personlige transport på bilen og de fossile brændsler i samme omfang som hidtil.

Billetter i den kollektive trafik: Takststigningsloftet sikrer danskerne
Taksterne i den kollektive trafik kommer også til at stige, men kombinationen af taksstigningsloft, sociale rabatter og pendlerprodukter holder hånden under danskerne husholdningsbudget på dette punkt.


Takststigningsloftet blev indført i 2007 og siden været danskernes garant for stabile priser i den kollektive trafik. Særlige grupper – pensionister, børn, unge og studerende – nyder reducerede satser og pendlerne har mulighed for Pendlerkort eller Pendler20 for at bringe den daglige udgift yderligere ned.
Det nytter ikke, at taksterne er lave, hvis den kollektive trafik ikke udgør et brugbart alternativ for den enkelte dansker. Derfor er det vigtigt at opretholde bustrafikken, der med 300 mio. passagerer om året er arbejdshesten i den kollektive trafik.

Hvis du vil vide mere:

www.pendlertjek.dk Sammenligninger priser og CO2 ved forskellige transportformer på forskellige strækninger.

twitterlinkedin

Standarder og certificeringer styrker den grønne indsats

twitterlinkedin

Grøn bustrafik handler ikke kun om nye busser og nye drivmidler. Cirka 25 af DPT’s medlemsvirksomheder er ISO14001 og ISO45001-certificerede. Det betyder, at de har implementeret omfattende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemer, der sikrer både grundlæggende viden om og vedvarende fokus på virksomhedens miljøforhold.

Af: Lasse Repsholt, cand.scient.pol & HD (R)

Med Miljøledelse efter ISO 14001 bliver du i stand til at risikovurdere din organisations miljøforhold, proaktivt implementere miljø og bæredygtighed som en del af kerneforretningen og samtidig give ledelsen sikkerhed for, at jeres mål for bæredygtighed nås.

(Dansk Standard, 2022)

Arbejdsmiljøledelsessystemet ISO45001 supplerer og styrker den organisation virksomheden har med sine medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter

Formålet med ISO 45001 arbejdsmiljøledelse er at forbedre jeres præstation i forhold til arbejdsmiljø ved at skabe rammerne for ledelse og styring af de risici, der er inden for jeres arbejdsmiljø. Dette er med til at reducere arbejdsulykker og skabe sikre og sunde arbejdspladser. Standardens krav og vejledning giver jer således et værktøj til at sætte jeres arbejde med arbejdsmiljø i system og sikre, at I løbende kontrollerer jeres arbejdsmiljø samt evaluerer og forbedrer jeres indsatser. 

(Dansk Standard, 2022)

Dansk PersonTransport understøtter medlemsvirksomhedernes arbejde med miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemer. Det sker blandt andet ved udbud af kurser for de personer i driftsledelsen der varetager arbejdet med de to standarder og ved løbende overvågning af nye regulering, lovgivning og vejledninger på området.

twitterlinkedin

Bustrafik – over 50 pct. er grøn i 2024

twitterlinkedin

Det går stærkt med den grønne omstilling af den kollektive bustrafik. Dansk PersonTransport forudser, at ved udgangen af 2024 er 50 pct. af bustrafikken fossilfri og / eller emissionsfri. Dermed er bustrafikken den del af trafikken, der hurtigst når de klimamål, resten af samfundet stræber mod.

Af Lasse Repsholt, sektorchef, cand.scient.pol & HD (R)

Halvdelen af Danmarks kollektive bustrafik vil være fossilfri i 2024…

En prognose fra Dansk PersonTransport (DPT) viser, at ved udgangen af 2024 er 50 pct. af busdriften omstillet til fossilfri eller emissionsfri drift. Prognosen er baseret på DPT’s udbudsdatabase der omfatter udbud af kollektiv bustrafik fra de danske trafikselskaber. Cirka 3,9 mio. køreplantimer (47,1 pct.) vil i 2024 være med klimavenlige busser ud af i alt 8,3 mio. årlige køreplantimer.

Det er resultatet af en meget kraftig udvikling siden de første elbusser i 2019. I 2022 er 37,9 pct. af bustrafikken klimavenlig og der er allerede taget beslutning om yderligere grønne busser, så niveauet i 2024 er 47,1 pct. Det giver en chance for, at sektoren rammer de 50 pct. allerede i 2024. Opgørelsen nedenfor er baseret på allerede planlagte og offentliggjorte udbud. Det betyder at i takt med, at flere kommuner og regioner træffer endelig beslutning om fremtidens bustrafik fra 2023 og frem vil antallet af klimavenlige busser stige. Foreløbig er der allerede planlagt yderligere 153 emissionsfrie busser i 2023 og endnu 84 i 2024.

Figur 1: Klimavenlig bustrafik i køreplantimer i 2011 til 2024 (Bustrafik med fossilfrie og emissionsfrie busser)

Emissionsfri busser udleder ikke emissioner fra bussens motor. Det sparer de lokale omgivelser fra sundhedsskadelige partikler og kvælstofoxider (NOx). De fleste emissionsfri busser i Danmark er batterielektriske busser, men der kører også enkelte brintbusser i forsøgsordninger. De emissionsfri busser er også fossilfri hvis de anvender strøm fra vedvarende energikilder – typisk vind- og solenergi.

Fossilfri (CO2-neutrale) busser dækker over busser der drives af bioenergi, der lever op til relevante bæredygtighedskriterier. Biobrændstoffer til busdrift kan være biogas, HVO eller andre dieselformer.

…og det er resultatet af en effektiv udbuds- og samarbejdsmodel

Den hastige udvikling med klimavenlige busser siden de første elbusser i 2019 er først og fremmest resultatet af en velafprøvet og effektiv udbuds- og samarbejdsmodel mellem trafikselskaber og busoperatører kombineret med en god timing i forhold til den teknologiske udvikling og prisudviklingen på markedet.

Med store og små tilpasninger af rammevilkår i udbud og kontrakter er sektoren – kommuner, regioner, trafikselskaber og operatører – slået ind på en direkte vej til klimavenlig, som de fleste andre vil misunde. Klimagevinster, forsyningssikkerhed, en fair og gennemsigtig konkurrence samt hensynet til den offentlige økonomi går op i en højere enhed.

Med tilpasninger i udbudsforretningerne er primært taget højde for, at nogle teknologier er på et tidligt udviklingsstadie og, at de alternative drivmidler stiller større kapitalkrav til operatøren.

  1. Kontraktlængde (Længere)
  2. Volumen (Krav til etablering af infrastruktur til drivmidler (el eller gas), større udbudsenheder og med mange driftstimer)
  3. Funktionskrav i forhold til emissioner og klima (Konkurrencen afgør hvilken teknologi (el, brint, gas eller HVO), der bedst opfylder ordregiverens krav (emissionsfri og/eller fossilfri).

Figur 2: Tilpasninger af udbud og kontrakter til klimavenlig bustrafik (Bustrafik fra 2019 til 2024)

 Konventionel (fossil)FossilfriEmissionsfri
Kontraktlængde (Gennemsnitlig) Cirka 4 årCirka 6 årCirka 9 år
Udbudsenheden størrelse (busser / enhed)5 busser10 busser16 busser
Volumen. Køreplantimer / bus2.273 timer / bus2.457 timer / bus3.178 timer/ bus
Funktionskrav til klima og miljøIntetFossilfriFossil- og / eller  emissionsfri

Kilde: DPT’s udbudsdatabase. Baseret på udbud af kørsel for perioden 2019 til 2024

Elbusser er ikke kun en løsning i byerne

Udrulningen af emissionsfri busser er hidtil primært sket i Danmarks større byer og i hovedstadsområdet, hvor navnlig kravene til volumen bedst imødekommes. Norddjurs (Grenå), Odder, Skanderborg, Struer, Guldborgsund, Lejre og Læsø kommuner er dog eksempler på, at emissionsfri bustrafik også kan føres ud i livet i landkommuner og oplandskommuner områder

Figur 3: Emissionfrie busser (2019 til 2024)

201920202021202220232024
Region Nordjylland (NT)      
Læsø        3   
Aalborg    111  
Region Nordjylland         4  
Region Midtjylland (Midttrafik) 
Herning     12
Horsens     17
Norddjurs       1
Odder       9
Region Midtjylland     37      6
Skanderborg       2
Struer       5
Aarhus                                   4     29
Region Syddanmark (Sydtrafik) 
Esbjerg     29
Fredericia     12
Kolding     26
Vejle     31
Odense (Fynbus)     20
Region Sjælland (Movia)      
Guldborgsund      13   
Lejre       9
Lolland       1
Næstved     15
Ringsted       8
Roskilde                                  17       7
Slagelse     16
Region Hovedstaden (Movia) 
Ballerup                                    5 
Frederiksberg     22
Frederikssund       6
Furesø     14
Gentofte     49
Helsingør     12
Hillerød     13
Høje-Taastrup     18
København og omegn                                  41     21    77
Køge     27
Lyngby-Taarbæk       8
Region Hovedstaden       9      7    29
Rødovre       3
I alt (det enkelte år)                                  67  0 156 350 158    74
I alt (alle år)6767223573731805

Kilde: DPT’s udbudsdatabase. Der er for perioden 2019 til 2024 gennemført 24 udbud (53 udbudsenheder) af emissionsfri drift og 15 udbud af fossilfri drift (45 udbudsenheder).

Den regionale bustrafik over kommunegrænserne og mellem byerne foregår over længere afstand og med højere hastigheder end i bybustrafikken. Derfor har begrænsninger af de batterielektriske bussernes rækkevidde hidtil gjort biogas og HVO til de foretrukne valg. Midttrafiks 60. udbud for Region Midtjylland, der omfatter længere strækninger og højere hastigheder end lokale bustrafik [Herning- Viborg, Holstebro – Viborg – Skive og Randers-Nykøbing Mors-Aalborg] skal dog køres med 33 elbusser og fire gasbusser fra den 26. juni 2022.

twitterlinkedin