Klimahandlingsplanerne glemmer passagervækst i den kollektive trafik

twitterlinkedin

De første 20 kommuner indtrådte allerede i 2019 i DK-2020 samarbejdet om en klimahandlingsplan og har fået dem godkendt. Dansk PersonTransport har gennemgået den del af planerne der vedrører transportområdet, og her der er udfordringer. Alle planer har gode intentioner og tiltag om at gøre den kollektive trafik til et attraktivt alternativ til privatbilismen, men de mangler konkret mål om passagervækst i den kollektive trafik. Derudover har de ikke et klart billede af, hvordan reduktion i privatbilismen skal bidrage til at nå reduktionsmålene. Det skal forbedres, hvis vejtransporten skal yde sin andel af klimamålsætningerne, mener DPT.

Af Søren Lyngenbo, konsulent, Cand.Polyt i by-, energi- og miljøplanlægning

Klimavenlige busser og elbiler skal mindske klimabelastningen…men ikke nok

Reduktion i CO2-udledninger fra vejtransporten er en af de største udfordringer kommunerne står med. Hvor andre sektorer har reduceret deres udledninger siden 1990, er udledninger fra især personbilerne steget. I forlængelse af regeringens strategi for elbiler, indeholder alle 20 DK2020-planer, tiltag der skal understøtte udbredelsen af elbiler, f.eks. ved etablering af ladestandere. Fremskrivninger fra Energistyrelsen viser imidlertid, at antallet af elbiler i 2030 blot vil være i tillæg til et i øvrigt stort antal konventionelle biler sammenlignet med i dag, se artikel. DPT’s konklusion er, at elbiler og ladestandere næppe bringer klimahandlingsplanerne i mål…og i hvert fald ikke til tiden.

I de godkendte DK2020 klimahandlingsplaner er det mest hyppige tiltag omkring den kollektive bustrafik omstilling af bustrafikken til andre teknologier og drivmidler. Kommunerne, trafikselskaber og busoperatørerne er langt i denne proces og allerede i 2024 vil over 50% af køreplanstimerne i den kollektive bustrafik på landsplan være med klimavenlige busser, se artikel. Men det er heller ikke nok. Persontransporten skal i højere grad flyttes fra biltrafik til kollektiv trafik og bæredygtig mobilitet.

Klimahandlingsplaner: Ingen erkendelse af nødvendigheden af overflytning fra privatbilismen til den kollektive bustrafik

Danske PersonTransport har lavet en kritisk gennemgang af de tiltag og indsatser, de 20 kommuner beskriver for den kollektive bustrafik og den bæredygtige mobilitet i deres godkendte klimahandlingsplaner. Det viser sig handlinger og tiltag kan fordeles i tre overordnede kategorier:

  1. Busdrift, omstilling af drivmiddel og teknologi til grønne busser.
  2. Forbedret serviceniveau og flere passagerer i busserne
  3. Den øvrige bæredygtige trafik (f.eks. cykel og gang) og integrationen med andre transportformer (delecykler, samkørsel m.v.). F.eks. med mobiltetsknudepunkter

Som nævnt indgår grøn omstilling af den kollektive trafik som et tiltag os stort set alle kommunerne. Roskilde og Sønderborg Kommuner er eksempler på kommuner, der allerede har omlagt deres lokale busser til klimavenlige drivmidler.

Dernæst retter flere af tiltagene sig mod målsætninger om et forbedret serviceniveau i kollektive trafik og gøre den til et godt alternativ til biltrafikken. Det kan blandt andet være ved at optimere eller forbedre den kollektive trafik så den passer til behovet Nogle kommuner vil højne serviceniveauet i form af flere afgange. Blandt andet beskriver Sønderborg Kommune i deres tillæg til DK2020-planen, et tiltag med flere afgange for en bestemt busrute. Dette vurderes som værende en succes med 20% flere passagerer på ruten i 2025. Albertslund Kommune prioriterer at omlægge busruter løbende for at sikre tilgængeligheden. I Vejle Kommune er målet at billetpriserne for den kollektive transport skal være sammenlignelig eller billigere end privatbilismen.

Flere kommuner vil mindske privatbilisme gennem mere brug af cykel, gang eller kollektiv trafik eller et reduceret transportbehov. Eksempelvis har Allerød Kommune fokus på at flytte trafik fra privatbiler over til miljøvenlige transportformer. Her henvises til tiltag under områderne grøn mobilitet og kollektiv trafik, der i alt indeholder 16 tiltag. Målet er at øge andelen af borgernes ture der foretages på cykel, gang eller kollektiv trafik fra 37% til 50% i 2030. Aarhus Kommune vil reducere transportbehovet og at få flere til at vælge den kollektive trafik ved at gøre den klimavenlige transport det nemme valg. Det er dog kun Lejre Kommune som sætter en procentvis målsætning om overflytning i kørte kilometer fra biltrafikken til den kollektive trafik.

”Mindst 10% af antallet af kørte km i personbil skal være flyttet til kollektiv trafik i 2030” (Lejre Kommune, DK2020-plan, s.28)

I mange klimahandlingsplaner indgår udviklingen af trafikknudepunkter som virkemiddel. Det gælder blandt andet Fredericia Kommune som led i målsætning om at fastholde bilejerskabet på 2017-niveau i 2030. Køge Kommune vil prioritere den kollektive transport og gøre det hurtigt og nemt at skifte mellem transportmidler med ”Attraktive stationer og stoppesteder” og ”Kombinationsrejser”. Frederiksberg Kommune har som målsætning at flere vælger den kollektive trafik, gennem tiltag om øget tilgængelighed til stoppesteder og trafikknudepunkter.

De fleste af kommunerne fokuserer desuden på at fremme cyklismen gennem nye cykelstier eller cykelhandlingsplaner, ligesom delebiler/samkørsel indgår som virkemiddel flere steder.

Figur 1: Overblik over udvalgte tiltag i de 20 DK2020 handlingsplaner, i forhold udledte grupperinger

Figur 1 giver et kategoriseret overblik klimahandlingsplanernes brug af de tre udvalgte områder 1) grøn omstilling af busdrift, 2) serviceniveau og passagervækst og 3) den øvrige bæredygtige trafik. Sidstnævnte er inddelt i tre undergrupper, cyklisme, knudepunkter og stationsnærhed, samt samkørsel og delebiler.

Ganske få kommuner har direkte målsætninger om reduktion i privatbilisme. Det vidner om, at de første 20 klimahandlingsplaner er blevet til uden en klar erkendelse af, at biltrafikken skal reduceres, hvis kommunerne skal nå deres målsætninger for CO2-reduktion.

Følgende tabel giver et overblik over udvalgte tiltag efter forskellige kategoriseringer.

Hvis du vil vide mere:

Realdania DK2020 beskrivelse – link

KL oversigt over de godkendte planer – link

Samlet overblik over tiltag på transport området (pdf-fil)

twitterlinkedin

Personbiltrafik, en kæmpe klimaudfordring for kommunerne

twitterlinkedin

Kørsel på vejene udgør en stor del af kommunernes CO2-udledning og særligt personbilen, der er den klart største udleder. Og det går den forkerte vej. Fremskrivninger frem mod 2030 viser, at den samlede bilpark, vokser med både fossildrevne og grønne biler. I en lang periode vil de grønne biler udgøre ekstra biler i forhold til en stor, sort bilbestand. Dansk PersonTransport frygter, at klimamålene for 2030 og 2050 bevæger sig udenfor rækkevidde, hvis denne tendens ikke bremses. Det er derfor helt afgørende, at kommunernes #DK2020 handlingsplaner tager fat i dette.

Af Søren Lyngenbo, konsulent, Cand.Polyt i by-, energi- og miljøplanlægning

Vi får flere biler og mere biltrafik: Klimamålene er ude for rækkevidde

Der bliver kørt mere på vejene i Danmark og ifølge Vejdirektoratets statistikkatalog, foregår 75% af det samlede nationale trafikarbejde på 55 mia. km i 2019, med personbiler (Vejdirektoratet, u.å.).

Figur 1: Indekseret udvikling i det nationale trafikarbejde for hhv. personbiler og busser fra år 2000-2019 (Vejdirektoratet, u.å.)

Trafikarbejdet fra personbiler er markant stigende og i perioden 2000-2019, er det steget med mere end 30%. (Vejdirektoratet, u.å.). Tilsvarende er antallet af biler på landsplan steget med ca. 35% siden 2007. De kommuner der har oplevet den største stigning i bilejerskabet, har fået over 60% flere biler i samme periode (Danmarks Statistik, 2022a). Frem mod 2030 forventes der en yderligere stigning på ca. 20%, således at den samlede personbilbestand vil udgøre ca. 3,26 mio. biler mod 2,7 mio. biler i dag (Energistyrelsen, 2021b).

Dansk PersonTransport vurderer, at klimamålene på vejtransportområdet vil bevæge sig udenfor rækkevidde, hvis denne tendens ikke stoppes.

Elbiler udgør ekstra biler…

Den nationale strategi for elbiler er godt i gang med afgiftsvilkår og udrulning af ladeinfrastruktur, der understøtter elbilen. Men selvom der kommer mange nye elbiler, vil der i 2030 stadig være et meget stort antal fossilt drevne biler på vejene.

En bil kører i gennemsnit 15-16 år inden den er klar til skrotning, og  ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik vil  67% af de biler der er på vejen i dag, også være det i 2030 (Danmarks Statistik, 2022b). Selvom salget af elbiler tager fart, viser fremskrivningen, at elbiler kun vil udgøre ca. en sjettedel af den forventede samlede bilpark. Energistyrelsen regner i øvrigt med et salg på 1,5 mio. fossildrevne biler frem mod 2030 (Energistyrelsen, 2021b).

Figur 2:  Forventede udvikling i antallet af personbiler efter drivmiddel fra 2022-2030, data fra kf_21 transport (Energistyrelsen, 2021b)

Ovenstående figur viser, at ifølge Energistyrelsens Klimastatus- og fremskrivning 2021, vil bestanden af fossildrevne biler i 2030 være på 2,5 mio. biler, hvilket stort set er på samme niveau som i dag. Som det ser ud nu, vil det forventede antal elbiler i 2030 derfor være et tillæg til i forvejen stort antal fossildrevne biler.

…og CO2-udledningen fra personbiler er i 2030 på samme niveau som i 1990

I Energistyrelsens Klimastatus- og fremskrivning 2021, vurderes det at udledninger for vejtrafikken vil falde frem mod 2030, på grund af bedre energieffektivitet og dermed på trods af en forventet stigning på 21% i trafikarbejdet fra 2019-2030. Med disse plusser og minusser forventes udledningen fra personbiler i 2030, at være på niveau med udledningen i 1990 (Energistyrelsen, 2021a).

Figur 3: Fremskrivning i forventede udledninger fra vejtrafikken og personbilerne fra 2022-2030, data fra kf_21 transport (Energistyrelsen, 2021b)

Den samlede forventede reduktion i vejtrafikken fra 2022-2030 er på 1,7 mio. ton CO2e fra 12,2 mio. ton CO2e i dag. Den forventede udvikling i udledningen fra personbiler, vil i 2030 udgøre næsten 60% af vejtrafikkens udledninger, det er samme niveau som i dag. (Energistyrelsen)

Kommunerne: Vejtrafikken udgør op til 30% af CO2-udledningen

Danmarks 98 kommuner får en helt central rolle at spille i klimakampen med blandt andet klimapartnerskabet DK2020 mellem KL, regionerne og Realdania som det centrale værktøj. Hvordan ser CO2-udledningen fra biltrafikken ud fra et kommunalt perspektiv? Opgørelser på Sparenergi.dk, viser at CO2-udledningen fra biltrafikken i gennemsnit udgør 13% af kommunens CO2-udledning. For nogle kommuner op til 30% af deres samlede CO2-udledning. Selv i landkommuner hvor landbruget fylder godt i CO2-regnskabet udgør personbiltrafikken i gennemsnit 9% af CO2-udledningen.

Hovedstadskommuner
Provinsbykommuner
Oplandskommuner
Landkommuner
Storbykommuner

På landsplan ser fordelingen af kommunerne i forhold til udledning fra personbilerne således ud:

Figur 4: Oversigt over personbilens andel af CO2-udledning i kommunerne, tal fra (Energistyrelsen, 2019) lavet med datawrapper.org

Kommunerne har derfor en enorm udfordring foran sig med at udarbejde klimaplaner og ikke mindst omsætte dem til konkret handling. Kommunal opbakning til elbiler med ladestandere fylder – med rette – en stor del i kommunernes arbejde, men man vil ikke nå i mål, hvis de beskrevne fremskrivninger for antallet af biler og omfanget af biltrafik holder stik.

Det er derfor vigtigt at de udvalgte og prioriterede tiltag i DK2020 i forhold til biler og vejtrafik går på to ben. Dels med fremme af omstillingen af bilparken til elbiler og dels med reduktion af biltrafikkens andel af transportarbejdet. De klimavenlig og bæredygtige transportformer, kollektiv trafik, cykling og gang må og skal prioriteres højere i de danske kommuner. 

Hvis du vil vide mere:

Danmarks Statistik. (2022a). BIL707: Bestanden af køretøjer pr 1 januar efter område og køretøjstype. Statistikbanken.

Danmarks Statistik. (2022b). 67 pct. Af dagens biler kører stadig i 2030. Nyt fra Danmarks Statistik, 2022(103)

Energistyrelsen. (2019). Energi- og CO₂-Regnskab. Sparenergi.dk.

Energistyrelsen. (2021a). Klimastatus og -fremskrivning, 2021.

Energistyrelsen. (2021b). Klimastatus og -fremskrivning 2022. Energistyrelsen.

Vejdirektoratet. (u.å.). Trafikkens udvikling i tal. Vejdirektoratet.

twitterlinkedin