De første 20 kommuner indtrådte allerede i 2019 i DK-2020 samarbejdet om en klimahandlingsplan og har fået dem godkendt. Dansk PersonTransport har gennemgået den del af planerne der vedrører transportområdet, og her der er udfordringer. Alle planer har gode intentioner og tiltag om at gøre den kollektive trafik til et attraktivt alternativ til privatbilismen, men de mangler konkret mål om passagervækst i den kollektive trafik. Derudover har de ikke et klart billede af, hvordan reduktion i privatbilismen skal bidrage til at nå reduktionsmålene. Det skal forbedres, hvis vejtransporten skal yde sin andel af klimamålsætningerne, mener DPT.
Af Søren Lyngenbo, konsulent, Cand.Polyt i by-, energi- og miljøplanlægning
Klimavenlige busser og elbiler skal mindske klimabelastningen…men det er ikke nok
Reduktion i CO2-udledninger fra vejtransporten er en af de største udfordringer kommunerne står med. Hvor andre sektorer har reduceret deres udledninger siden 1990, er udledninger fra især personbilerne steget. I forlængelse af regeringens strategi for elbiler, indeholder alle 20 DK2020-planer, tiltag der skal understøtte udbredelsen af elbiler, f.eks. ved etablering af ladestandere. Fremskrivninger fra Energistyrelsen viser imidlertid, at antallet af elbiler i 2030 blot vil være i tillæg til et i øvrigt stort antal konventionelle biler sammenlignet med i dag, se artikel. DPT’s konklusion er, at elbiler og ladestandere næppe bringer klimahandlingsplanerne i mål…og i hvert fald ikke til tiden.
I de godkendte DK2020 klimahandlingsplaner er det mest hyppige tiltag omkring den kollektive bustrafik omstilling af bustrafikken til andre teknologier og drivmidler. Kommunerne, trafikselskaber og busoperatørerne er langt i denne proces og allerede i 2024 vil over 50% af køreplanstimerne i den kollektive bustrafik på landsplan være med klimavenlige busser, se artikel. Men det er heller ikke nok. Persontransporten skal i højere grad flyttes fra biltrafik til kollektiv trafik og bæredygtig mobilitet.
Klimahandlingsplaner: Ingen erkendelse af nødvendigheden af overflytning fra privatbilismen til den kollektive bustrafik
Danske PersonTransport har lavet en kritisk gennemgang af de tiltag og indsatser, de 20 kommuner beskriver for den kollektive bustrafik og den bæredygtige mobilitet i deres godkendte klimahandlingsplaner. Det viser sig handlinger og tiltag kan fordeles i tre overordnede kategorier:
- Busdrift, omstilling af drivmiddel og teknologi til grønne busser.
- Forbedret serviceniveau og flere passagerer i busserne
- Den øvrige bæredygtige trafik (f.eks. cykel og gang) og integrationen med andre transportformer (delecykler, samkørsel m.v.). F.eks. med mobiltetsknudepunkter
Som nævnt indgår grøn omstilling af den kollektive trafik som et tiltag os stort set alle kommunerne. Roskilde og Sønderborg Kommuner er eksempler på kommuner, der allerede har omlagt deres lokale busser til klimavenlige drivmidler.
Dernæst retter flere af tiltagene sig mod målsætninger om et forbedret serviceniveau i kollektive trafik og gøre den til et godt alternativ til biltrafikken. Det kan blandt andet være ved at optimere eller forbedre den kollektive trafik så den passer til behovet Nogle kommuner vil højne serviceniveauet i form af flere afgange. Blandt andet beskriver Sønderborg Kommune i deres tillæg til DK2020-planen, et tiltag med flere afgange for en bestemt busrute. Dette vurderes som værende en succes med 20% flere passagerer på ruten i 2025. Albertslund Kommune prioriterer at omlægge busruter løbende for at sikre tilgængeligheden. I Vejle Kommune er målet at billetpriserne for den kollektive transport skal være sammenlignelig eller billigere end privatbilismen.
Flere kommuner vil mindske privatbilisme gennem mere brug af cykel, gang eller kollektiv trafik eller et reduceret transportbehov. Eksempelvis har Allerød Kommune fokus på at flytte trafik fra privatbiler over til miljøvenlige transportformer. Her henvises til tiltag under områderne grøn mobilitet og kollektiv trafik, der i alt indeholder 16 tiltag. Målet er at øge andelen af borgernes ture der foretages på cykel, gang eller kollektiv trafik fra 37% til 50% i 2030. Aarhus Kommune vil reducere transportbehovet og at få flere til at vælge den kollektive trafik ved at gøre den klimavenlige transport det nemme valg. Det er dog kun Lejre Kommune som sætter en procentvis målsætning om overflytning i kørte kilometer fra biltrafikken til den kollektive trafik.
”Mindst 10% af antallet af kørte km i personbil skal være flyttet til kollektiv trafik i 2030” (Lejre Kommune, DK2020-plan, s.28)
I mange klimahandlingsplaner indgår udviklingen af trafikknudepunkter som virkemiddel. Det gælder blandt andet Fredericia Kommune som led i målsætning om at fastholde bilejerskabet på 2017-niveau i 2030. Køge Kommune vil prioritere den kollektive transport og gøre det hurtigt og nemt at skifte mellem transportmidler med ”Attraktive stationer og stoppesteder” og ”Kombinationsrejser”. Frederiksberg Kommune har som målsætning at flere vælger den kollektive trafik, gennem tiltag om øget tilgængelighed til stoppesteder og trafikknudepunkter.
De fleste af kommunerne fokuserer desuden på at fremme cyklismen gennem nye cykelstier eller cykelhandlingsplaner, ligesom delebiler/samkørsel indgår som virkemiddel flere steder.
Figur 1: Overblik over udvalgte tiltag i de 20 DK2020 handlingsplaner, i forhold udledte grupperinger
Figur 1 giver et kategoriseret overblik klimahandlingsplanernes brug af de tre udvalgte områder 1) grøn omstilling af busdrift, 2) serviceniveau og passagervækst og 3) den øvrige bæredygtige trafik. Sidstnævnte er inddelt i tre undergrupper, cyklisme, knudepunkter og stationsnærhed, samt samkørsel og delebiler.
Ganske få kommuner har direkte målsætninger om reduktion i privatbilisme. Det vidner om, at de første 20 klimahandlingsplaner er blevet til uden en klar erkendelse af, at biltrafikken skal reduceres, hvis kommunerne skal nå deres målsætninger for CO2-reduktion.
Følgende tabel giver et overblik over udvalgte tiltag efter forskellige kategoriseringer.
Hvis du vil vide mere:
Realdania DK2020 beskrivelse – link
KL oversigt over de godkendte planer – link
Samlet overblik over tiltag på transport området (pdf-fil)
