Det stigende antal personbiler – behov eller tvang?

twitterlinkedin

Bilejerskabet i Danmark er i kraftig vækst, siden 2007 er der kommet 35% flere biler på vejene. Der er sket en stor vækst i familier med bilrådighed, især for to eller flere biler. Samtidig er andelen af familier uden bil, på trods af stor stigning i antallet af familier faldende. Udviklingen i familiernes bilejerskab og den nedadgående passagertilslutning til de kollektive busser, er bekymrende især hvis bil nummer 2 og 3 er en nødvendighed.

Af Søren Lyngenbo, konsulent, Cand.Polyt i by-, energi- og miljøplanlægning

Tendensen for udvikling i antallet af personbiler er især stigende for familier med 2 eller flere biler

Som beskrevet i artiklen; Personbiltrafik, en kæmpe klimaudfordring for kommunerne, er der sket en kraftig vækst i antallet af personbiler i Danmark, fra 2007-2021 på omkring 35% og frem mod 2030 forventes det yderligere at stige med 20%. Dette er, udover at være en stor udfordring for at opnå klimamålsætningerne på transportområdet, bekymrende i forhold til samtidige nedgang i passagertilslutningen til den kollektive bustrafik, se artikel. Ved nærmere gennemgang af tal fra Danmarks Statistik om familiernes bilrådighed (se definition nederst i artiklen), er det da også familier med bil der er i den største vækst.

Figur 1: Udviklingen i familier med og uden bil, fra 2007-2021 (BIL800, Statistikbanken.dk)

I perioden 2007-2021 er antallet af familier steget med ca. 11 %. Andelen af familier med bil udgjorde i 2007, ca. 59% af det samlede antal familier, mens det i 2021 er steget til mere end 62%. I samlet antal er det en stigning på mere end 300.000 familier med bil, hvor der i samme periode er sket en lille stigning i antallet af familier uden bil på omkring 29.000.

Personbiler fylder mest i familiernes bilrådighed

I Danmarks Statistiks opgørelse er antallet af biler familierne med bil råder over opgjort. Ved rådighed for 1 eller 2 biler, er det yderligere opdelt efter om det er person, firma eller varebiler. Ved 3 eller derover er det det samlede antal biler familierne råder over der er opgjort. Ses der nærmere på rådighed af 1 eller 2 biler er det personbilen der fylder klart mest. I 96% af de familier der har én bil, er det en personbil. I 85% af de familier der har 2 biler, er begge personbiler og 14,4% hvor den ene bil er en personbil. Figur 2 viser den samlede fordeling af bilrådigheden for familier i 2021.

Figur 2: Fordelingen af familier og bilrådighed (tal fra BIL800, Statistikbanken.dk)

På landsplan er stigningen markant for familier med 2 personbiler. Ud af de 474.465 familier med 2 biler har 404.110 familier 2 personbiler. Dette er stigning på næsten 40% i forhold til antallet i 2007. Derudover er andelen af familier med 2 personbiler af det samle de antal familier steget fra ca. 9% i 2007 til over 13% i 2021.

Det er derfor værd at bemærke er at det især er kategorierne bil nummer 2 eller flere der er i markant stigning, hvilket følgende figur 3 illustrerer.

Figur 3: Udviklingen i den procentvise fordeling af bilejerskabet for familier i perioden 2007-2021 (BIL800, Statistikbanken.dk)

For den samlede fordeling af bilrådigheden, ses det på figur 3, at det er 2 biler og derover, hvor der sket det største forøgelse, henved 18% af familierne har 2 eller flere biler i 2021. Ses der nærmere på udviklingen for hver enkelt gruppe er det tydeligt at det er i disse kategorier at der forekommer den største stigning.

Tekst

Figur 4: Indekseret udvikling (indeks=100) i familiernes bilejerskab fra 2007-2021 (BIL800, Statistikbanken.dk)

Som det kan ses på figur 4, er den største indekseret vækst på 2 biler eller derover. Denne udvikling vækker bekymring såfremt der er tale om en nødvendighed i at anskaffe sig den ekstra bil.

Der er på landsplan kun fire hovedstadskommuner der har en vækst i familier uden bil, ellers ses samme tendens for udviklingen i de resterende kommuner. Udviklingen i familiernes bilrådighed er i følgende figurer inddelt efter kommunetype.

Kommunetype – bilrådighed og familier

Hovedstadskommuner
Storbykommuner
Provinsbykommuner
Oplandskommuner
Landkommuner

Hvis du vil vide mere:

Familier: ved Danmarks Statistik opgøres en familie til ”En familie er en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer”, det kan opdeles i tre typer, parfamilier, enlige og ikke-hjemmeboende børn (Danmarks Statistik definerer børn op til 25 år der stadig bor hjemme, ikke selv har børn eller indgår i parrelation). se nærmere beskrivelse her.

Statistikbanken.dk: Opgørelser over familiernes bilrådighed.

twitterlinkedin

Kollektiv trafik for alle – og til at betale

twitterlinkedin

Den kollektive trafik er for alle – og til at betale. I april 2022 oplevede danskerne den største prisstigning forbrugerpriserne i næsten 40 år . Det har derfor aldrig været vigtigere at sikre en kollektiv trafik, der er til at betale for alle danskere.


Af Lasse Repsholt, sektorchef, cand.scient.pol og HD(R)

Danskerne ser ind i en fremtid, hvor prisen på benzin og diesel vil være høj og stigende. Ukraine-krigen har accelereret denne udvikling. Det er en kedelig udvikling på tragisk baggrund men også nødvendig. Hverken klima eller privatøkonomi kan holde til, at vi fortsætter vores personlige transport med bilen og de fossile brændsler i samme omfang som hidtil.
Allerede siden 2020 er det blevet dyrere at eje og køre med private personbiler og navnlig ved udgangen af 2021 er omkostningsstigningerne accelereret. Især priserne på benzin og diesel skubber på udviklingen men også prisen på anskaffelse af bilen er steget kraftigt det seneste ½ år.

Kilde: Danmarks Statistik. Forbrugerprisindekset PRIS111

Det har derfor aldrig været vigtigere, at kommuner og regioner sikrer en kollektiv trafik der er attraktiv, brugbar og til at betale for alle danskere. Det gælder ikke kun husstande hvor man ikke råder over egen bil, men også husstande hvor bilen eller bil nummer to med stigende benzinpriser udgør en møllesten om husholdningen og familiens økonomiske handlefrihed.

Hverken klima eller privatøkonomi kan holde til, at vi uændret baserer vores personlige transport på bilen og de fossile brændsler i samme omfang som hidtil.

Billetter i den kollektive trafik: Takststigningsloftet sikrer danskerne
Taksterne i den kollektive trafik kommer også til at stige, men kombinationen af taksstigningsloft, sociale rabatter og pendlerprodukter holder hånden under danskerne husholdningsbudget på dette punkt.


Takststigningsloftet blev indført i 2007 og siden været danskernes garant for stabile priser i den kollektive trafik. Særlige grupper – pensionister, børn, unge og studerende – nyder reducerede satser og pendlerne har mulighed for Pendlerkort eller Pendler20 for at bringe den daglige udgift yderligere ned.
Det nytter ikke, at taksterne er lave, hvis den kollektive trafik ikke udgør et brugbart alternativ for den enkelte dansker. Derfor er det vigtigt at opretholde bustrafikken, der med 300 mio. passagerer om året er arbejdshesten i den kollektive trafik.

Hvis du vil vide mere:

www.pendlertjek.dk Sammenligninger priser og CO2 ved forskellige transportformer på forskellige strækninger.

twitterlinkedin