Faktaark 7: Klimabelastningen fra personbiler

twitterlinkedin

Bilerne udgør en stor udfordring for Danmarks målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Der kommer ganske vist flere elbiler på gaden, men de eksisterende diesel- og benzinbiler kører stadig, og der er kommet endnu flere biler til. Med en fortsættelse af den nuværende udvikling og lovgivning vil vejtrafikken i 2030 derfor udgøre 30 pct. af klimabelastningen i Danmark mod 28 pct. i 2019.

Af Lasse Repsholt, cand.scient.pol og HD(R)

Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2022 redegør for forventningerne til klimabelastningen fra vejtransporten og herunder biltrafikken frem mod 2035. Her forventes en samlet reduktion i klimabelastningen fra vejtrafikken fra 11,3 tons CO2e i 2019 til 9,7 mio. tons CO2e i 2030 (Se figur), men det vurderes, at vejtransportens andel af klimabelastningen fortsat udgør 30 pct. i 2030 (Mod 28 % i 2019), da udledningerne fra andre sektorer også falder. Udledninger fra personbiltrafikken udgør den største belastning med 7,2 mio. tons i 2019 og 5,8 mio. tons i 2030.

I dag har danskerne 2,8 mio. personbiler, der langt overvejende er benzin- og dieselbiler. Energistyrelsen forventer en vækst i antallet til 3,3 mio. biler i 2030. Tilvæksten af nye biler sker i vid udstrækning i form af elbiler, men 2,3 mio. diesel- og benzinbiler vil stadig sætte et væsentligt klimaaftryk i 2030.

DK2020 Klimahandlingsplaner skal afhjælpe klimabelastningen

Danmarks 98 kommuner har udarbejdet – eller er i gang med at udarbejde – klimahandlingsplaner der bl.a. skal dæmme op for klimabelastningen fra transportområdet. Kommunernes Landsforening (KL) giver et overblik over DK2020: Klimaplaner for hele Danmark.

Dette sker selvfølgelig med vidt forskellige udgangspunkter i forhold til tæthed og infrastruktur. I storbykommunerne – Aalborg, Aarhus, Odense og København – udleder personbiltrafikken cirka 500 kg. CO2 om året pr. indbygger, mens det tilsvarende tal er cirka 1,5 tons i oplandskommuner. Er der en motorvej gennem kommunen, påvirker dette selvfølgelig udledningen meget, hvilket er med til at bringe kommuner som Ringsted, Favrskov, Assens, Lejre og Rebild op blandt de kommuner med størst CO2-udledning fra biltrafikken med op til 2,1 til 2,9 tons CO2 per indbygger.

twitterlinkedin

Faktaark 4: Grøn omstilling af den kollektive bustrafik

twitterlinkedin

Den danske kollektive bustrafik omstilles med høj hastighed til grøn bustrafik. I løbet af 2024 vil over 50% af den kollektive bustrafik være klimavenlig – fossilfri og/eller emissionsfri. Navnlig elbusserne tegner sig som den fremherskende teknologi for både lokale og regionale busruter og udgør en energi- og omkostningseffektiv vej til elektrificering af persontransporten.

Dansk PersonTransport – 26.01.2023

Omstilling af den lokale og regionale bustrafik

Udrulningen af klimavenlige busser i Danmark er kortlagt på baggrund af Dansk PersonTransport udbudsdatabase. Da databasen også omfatter planlagt og udbudt bustrafik, giver den ikke blot et billede af antallet af busser på vejen i dag, men også hvor mange nye busser der kommer til i løbet af 2023 og 2024. I 2024 vil 47,5% af alle busserne (1.540 busser og heraf 1.006 elbusser) i den kollektive trafik være på fossilfri drivmidler (biodiesel, HVO eller gas) eller emissionsfri (batterielektriske) (Figur 1). Der er cirka 3.200 busser i den kollektive bustrafik landet over.

Omstillingen af bustrafikken er sket først og hurtigst indenfor bybustrafikken, hvor busserne betjener passagererne over kortere afstande og mange timer. Det betyder også, at 53,0% af af transportarbejdet i bustrafikken (køreplantimer) vil være klimavenligt i 2024.

Figur 2: Klimavenlige køreplantimer

Danskerne betjenes med cirka 8,4 mio. køreplantimer om året i den kollektive bustrafik.

Ambitionen og viljen til grøn omstilling af bustrafikken kan genfindes over hele landet. De 1.500 klimavenlige busser, der er i drift i løbet af 2024 fordeler sig på alle landets fem trafikselskaber.

Elbussen – et effektivt, grønt alternativ

Elbusserne er blevet den foretrukne teknologi, når bustrafikken skal omstilles. Med den hurtige udrulning af de nye teknologier er det også en meget effektiv måde at elektrificere persontransporten i det hele taget. Elbilerne udgør i dag (December 2022) 4,0% af den samlede bilflåde, og selvom elbilen er i hastig fremmarch er den stadig ikke en energieffektiv transportform sammenlignet med busser. Ved cirka fem passagerer er elbussen mere effektiv end en elbil med højt energiforbrug (f.eks. Jaguar i-Pace) og ved 9 passagerer, er den mere effektiv end en elbil med lavt energiforbrug (f.eks. Hyundai Ioniq).[1]

Figur 3: Sammenligning af elforbrug (Elektrisk bus og elbil)

[1] Kilde: Notat: Energieffektivitet: Eldrevet bus vs. elbil. COWI for Trafikselskabet Movia (21. januar 2020) + egen tilvirkning.

twitterlinkedin

Faktaark 1: Serviceniveauet i den kollektive trafik 2010 til 2021

twitterlinkedin

I en 10-årig periode fra 2010 til 2021 er serviceniveauet (køreplantimer pr. indbygger) i landkommunerne faldet med 21%. Men også i tættere bebyggede områder – oplandskommuner og bykommuner – er serviceniveauet faldet med hhv. 14% og 15%.

En analyse fra Danmark Statistik fra 2021 peger også på stor variation mellem serviceniveauet i forskellige kommuner.

Af Dansk PersonTransport – 25.01.2023

Faldende serviceniveau med kollektiv bustrafik

På baggrund af data indsamlet af Trafikstyrelsen har Dansk PersonTransport kortlagt serviceniveauet målt i køreplantimer pr. indbygger for kollektiv bustrafik i landet 98 kommuner og fem regioner.

I hele perioden er der sket et fald i alle kommunetyper. I en 10-årig periode fra 2010 til 2021 er serviceniveauet (køreplantimer pr. indbygger) i landkommunerne faldet med 21%. Men også i tættere bebyggede områder – oplandskommuner og bykommuner – er serviceniveauet faldet med hhv. 14% og 15% over 10 år. I oplandskommuner, provinsbykommuner og hovedstadskommunerne har niveauet dog ligget stabilt siden 2016.

Bemærk at det bratte fald for hovedstadskommunerne fra 2015 til 2016 skyldes en administrativ omlægning af ansvar og finansiering for bustrafikken fra kommunerne til Region Hovedstaden, og modsvares derfor af en tilsvarende éngangs-stigning i regionens serviceniveau samme år. I den efterfølgende periode 2016 til 2021 er regionernes udbud af bustrafik efterfølgende faldet med 12 % målt i køreplantimer per indbygger.

Derudover skal der i sammenligningen tages højde for, at serviceniveauet for bustrafik i storbyerne påvirkes af åbningen af Aarhus Letbane (december 2017) og åbning af Metrocityringen i København og Frederiksberg (September 2019).

Danmarks Statistik: Indikator for serviceniveau med offentlig transport

Danmark Statistik har i 2021 udarbejdet en analyse, der giver et øjebliksbillede af danskernes adgang til offentlig transport i bredere forstand – som adgang til offentlig transport indenfor en afstand på 500 meter fra bopælen[1]. Danmarks Statistik dokumenterer - helt forventeligt – at der i højere grad kan opretholdes et meget højt eller højt serviceniveau for flere familier (husstande) i provinsbykommuner, storbyer og hovedstadsområdet, mens mange familier i landkommuner og oplandskommuner kun har adgang til lavt serviceniveau eller slet intet serviceniveau målt efter 500-meters-kriteriet.


Derudover viser analysen også, at der er en ganske stor variation i serviceniveauet indenfor de samme kommunetyper. F.eks. har flere familier – mellem 4,2 % og 6,0 % - i landkommuner som blandt andre Brønderslev, Odsherred, Struer og Svendborg til et meget højt serviceniveau med busser og lokaltog, mens mange familier i kommuerne Lemvig (50,8 %), Ringkøbing-Skjern (47,9 %) og Ærø (52,2 %) i modsatte ende slet ikke har adgang til offentlig transport indenfor 500 meter.

Analysen fra Danmarks Statistik påviser også en – ikke overraskende – sammenhæng mellem indikatoren for serviceniveauet i den kollektive trafik og bilrådigheden hos familierne bosat i de forskellige kommuner. Se også Faktaark 3.

[1] Som led i arbejdet med FN’s verdensmål har Danmarks Statistik i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering beregnet adgangen til offentlig transport fra alle bopælsadresser. Indikatoren belyser i hvilken grad befolkningen har adgang til offentlig transport inden for en afstand af 500 meter fra deres bopæl. Graden af adgang til offentlig transport er identificeret på fem serviceniveauer:

1. Meget højt = Adgang til min. 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end én type offentlig transport, hvilket typisk vil være bus + tog eller færge

2. Højt = Adgang til min. 10 afgange i timen

3. Middel = Adgang til 4-9 afgange i timen

4. Lavt = Adgang til under 4 afgange i timen

5. Intet = Ingen adgang til offentlig transport inden for 500 meter

Kilde: Har adgang til offentlig transport betydning for, om man har bil? (DST Analyse 27. maj 2021)

twitterlinkedin