Passagervækst kræver handling nu

twitterlinkedin

De danske kommuner kan øge passagertallet i den kollektive trafik og skabe mere bæredygtig transport. Det kræver dog, at de handler nu og bruger et bredt udvalg af virkemidler. Det viser en undersøgelse gennemført af Dansk PersonTransport (DPT). DPT’s resultater fra danske by-, oplands- og landkommuner blev præsenteret og diskuteret på Trafikdage 2022 – Danmarks største konference for kollektiv trafik i Aalborg.

Af Søren Lyngenbo, konsulent, Cand.Polyt i by-, energi- og miljøplanlægning

Mange kommuner har over en årrække oplevet faldende passagertal i den kollektive trafik. Coronakrisen gjorde det ikke bedre, derudover er den kollektive bustrafik udfordret af stigende trængsel og den igangværende energikrise. Der er brug for investeringer der fremmer vilkårene for den kollektive trafik og samtidig sikrer en bæredygtig udvikling på transportområdet.

Den kollektive bustrafik er langt i den grønne omstilling til fossilfrie drivmidler, men bedre vilkår og øget kapacitetsudnyttelse af bustrafikken er nødvendig hvis klimamålene skal opnås. Et bredt udvalg af virkemidler er med til at skabe bedre sammenhæng og vilkår for de kollektive mobilitetstilbud og grundlag for passagervækst.

De kommunale virkemidler – investering og effekt

De undersøgte virkemidler er forskellige i forhold til relevans (i hvilke kommuner og geografiske sammenhænge er virkemidlet brugbart), investeringens størrelse (lille/mellem/stor), tidshorisont fra beslutning til effekt (kort – 4 år, mellem – 8 år og lang – 12 år) og effekt på passagertallet (lille/mellem/stor). Effekten blev vurderet dels på baggrund af konkrete resultater fra forskellige projekter og undersøgelser og dels på baggrund af en undersøgelse fra Passagerpulsen af, hvilke forbedringer, der vil få flere til at benytte den kollektive trafik. Virkemidlerne inddeles i fire grupperinger og gennemgangen af de forskellige virkemidler udmøntede sig i følgende skøn og vurderinger som er sammenfattet i nedenstående tabel (se artiklen for beskrivelser).

Tabel: Samlet overblik over vurderinger af virkemidler i artiklen

Konklusion – igangsættelse af virkemidlerne

Analysen af de fire kategorier af virkemidler giver et konceptuelt overblik over, hvordan kommunerne kan opnå deres fulde potentiale for passagervækst ved at benytte alle eller flere virkemidler. Nogle virkemidler – f.eks. forøgelse af serviceniveauet i den kollektive trafik – kan iværksættes på kort sigt og forventes at give stor effekt. Beslutningen om at styrke busfremkommeligheden eller etablere knudepunkter kan ske indenfor en mellemlang tidshorisont på f.eks. 6 til 8 år. Endelig har nogle virkemidler en lang indkøringsperiode som f.eks. hvis kommunen gennem sin byplanlægning, etablering af erhvervsområder og opførelse af nye kommunale institutioner styrker grundlaget for borgernes bæredygtig transport. Her vil de sidste effekter først være synlige ved udløbet af kommunens 12-årige planlægningshorisont for kommuneplanen

Figur: Principskitse. Sammenhæng mellem kategori af virkemiddel, tidshorisont og effekt.

Potentialet af de forskellige virkemidler varierer efter kommunetype (by, opland og land). DPT peger derudover på, at det fulde potentiale opnås med den rette brug af flere virkemidler. For eksempel kræver bedre integration mellem kollektiv trafik med ny mobilitet og multimodal transport (Punkt 3), at der ligeledes investeres i de fysiske rammer i form af knudepunkter. Reduceres biltrafikken gennem regulering (Punkt 4) kræver det ligeledes et udvidet serviceniveau i den kollektive trafik (Punkt 1).

Uanset hvilke virkemidler man tager i brug, kræver det at man handler nu med afsæt i visionen om den kollektive bustrafik og andre bæredygtige transportformer som omdrejningspunktet i fremtidens mobilitet.

Læs hele artiklen her

twitterlinkedin