Faktaark 1: Serviceniveauet i den kollektive trafik 2017 til 2023

twitterlinkedin

I en 6-årig periode fra 2017til 2023 er serviceniveauet (køreplantimer pr. indbygger) i landkommunerne faldet med -14,7%. Men også i tættere bebyggede områder – oplandskommuner og bykommuner – er serviceniveauet faldet med hhv. -3,2% og -4,1%.

En analyse fra Danmark Statistik fra 2023 peger også på stor variation mellem serviceniveauet i forskellige kommuner.

Af Dansk PersonTransport – 28.11.2024

Faldende serviceniveau med kollektiv bustrafik

På baggrund af data indsamlet af Trafikstyrelsen kortlægger Dansk PersonTransport løbende serviceniveauet målt i køreplantimer pr. indbygger for kollektiv bustrafik i landet 98 kommuner og fem regioner.

I perioden fra 2017 til 2023 er der sket et fald i alle kommunetyper, med undtagelse af kommuner i Hovedstadsområdet, hvor serviceniveauet er holdt uændret.I en 6-årig periode fra 2017til 2023 er serviceniveauet (køreplantimer pr. indbygger) i landkommunerne faldet med -14,7%. Men også i tættere bebyggede områder – oplandskommuner og bykommuner – er serviceniveauet faldet med hhv. -3,2% og -4,1%. Der er også sket et stort fald (-13,4%) i storbykommunerne (København, Aarhus, Odense og Aalborg) men de skal ses i sammenhæng med et øget serviceudbud fra letbanelinjer og metro.

Danmarks Statistik: Indikator for serviceniveau med offentlig transport

Danmark Statistik har i 2021 udarbejdet en analyse, der giver et øjebliksbillede af danskernes adgang til offentlig transport i bredere forstand – som adgang til offentlig transport indenfor en afstand på 500 meter fra bopælen[1]. Danmarks Statistik dokumenterer - helt forventeligt – at der i højere grad kan opretholdes et meget højt eller højt serviceniveau for flere familier (husstande) i provinsbykommuner, storbyer og hovedstadsområdet, mens mange familier i landkommuner og oplandskommuner kun har adgang til lavt serviceniveau eller slet intet serviceniveau målt efter 500-meters-kriteriet.


Derudover viser analysen også, at der er en ganske stor variation i serviceniveauet indenfor de samme kommunetyper. F.eks. har flere familier – mellem 4,2 % og 6,0 % - i landkommuner som blandt andre Brønderslev, Odsherred, Struer og Svendborg til et meget højt serviceniveau med busser og lokaltog, mens mange familier i kommuerne Lemvig (50,8 %), Ringkøbing-Skjern (47,9 %) og Ærø (52,2 %) i modsatte ende slet ikke har adgang til offentlig transport indenfor 500 meter.

Analysen fra Danmarks Statistik påviser også en – ikke overraskende – sammenhæng mellem indikatoren for serviceniveauet i den kollektive trafik og bilrådigheden hos familierne bosat i de forskellige kommuner. Se også Faktaark 3.

[1] Som led i arbejdet med FN’s verdensmål har Danmarks Statistik i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering beregnet adgangen til offentlig transport fra alle bopælsadresser. Indikatoren belyser i hvilken grad befolkningen har adgang til offentlig transport inden for en afstand af 500 meter fra deres bopæl. Graden af adgang til offentlig transport er identificeret på fem serviceniveauer:

1. Meget højt = Adgang til min. 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end én type offentlig transport, hvilket typisk vil være bus + tog eller færge

2. Højt = Adgang til min. 10 afgange i timen

3. Middel = Adgang til 4-9 afgange i timen

4. Lavt = Adgang til under 4 afgange i timen

5. Intet = Ingen adgang til offentlig transport inden for 500 meter

Kilde: Har adgang til offentlig transport betydning for, om man har bil? (DST Analyse 27. maj 2021)

twitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *