Den danske kollektive bustrafik omstilles med høj hastighed til grøn bustrafik. I løbet af 2024 vil over 50% af den kollektive bustrafik være klimavenlig – fossilfri og/eller emissionsfri. Navnlig elbusserne tegner sig som den fremherskende teknologi for både lokale og regionale busruter og udgør en energi- og omkostningseffektiv vej til elektrificering af persontransporten.
Dansk PersonTransport – 26.01.2023
Omstilling af den lokale og regionale bustrafik
Udrulningen af klimavenlige busser i Danmark er kortlagt på baggrund af Dansk PersonTransport udbudsdatabase. Da databasen også omfatter planlagt og udbudt bustrafik, giver den ikke blot et billede af antallet af busser på vejen i dag, men også hvor mange nye busser der kommer til i løbet af 2023 og 2024. I 2024 vil 47,5% af alle busserne (1.540 busser og heraf 1.006 elbusser) i den kollektive trafik være på fossilfri drivmidler (biodiesel, HVO eller gas) eller emissionsfri (batterielektriske) (Figur 1). Der er cirka 3.200 busser i den kollektive bustrafik landet over.
Omstillingen af bustrafikken er sket først og hurtigst indenfor bybustrafikken, hvor busserne betjener passagererne over kortere afstande og mange timer. Det betyder også, at 53,0% af af transportarbejdet i bustrafikken (køreplantimer) vil være klimavenligt i 2024.
Figur 2: Klimavenlige køreplantimer
Danskerne betjenes med cirka 8,4 mio. køreplantimer om året i den kollektive bustrafik.
Ambitionen og viljen til grøn omstilling af bustrafikken kan genfindes over hele landet. De 1.500 klimavenlige busser, der er i drift i løbet af 2024 fordeler sig på alle landets fem trafikselskaber.
Elbussen – et effektivt, grønt alternativ
Elbusserne er blevet den foretrukne teknologi, når bustrafikken skal omstilles. Med den hurtige udrulning af de nye teknologier er det også en meget effektiv måde at elektrificere persontransporten i det hele taget. Elbilerne udgør i dag (December 2022) 4,0% af den samlede bilflåde, og selvom elbilen er i hastig fremmarch er den stadig ikke en energieffektiv transportform sammenlignet med busser. Ved cirka fem passagerer er elbussen mere effektiv end en elbil med højt energiforbrug (f.eks. Jaguar i-Pace) og ved 9 passagerer, er den mere effektiv end en elbil med lavt energiforbrug (f.eks. Hyundai Ioniq).[1]
Figur 3: Sammenligning af elforbrug (Elektrisk bus og elbil)
[1] Kilde: Notat: Energieffektivitet: Eldrevet bus vs. elbil. COWI for Trafikselskabet Movia (21. januar 2020) + egen tilvirkning.
På baggrund af de seneste 24 måneders erfaringer med udbud af grøn bustrafik har DPT opdateret sine anbefalinger. Få et hurtigt overblik overændringerne og hent de opdaterede anbefalinger her.
Af Lasse Repsholt, cand.scient.pol & HD (R)
I juni 2020 udgav Dansk PersonTransport sine anbefalinger om udbud af grøn bustrafik. I de seneste 24 måneder har branchen høstet mange erfaringer samtidig med at teknologi og omkostninger har flyttet sig. Det giver anledning til en opdatering af anbefalingerne.
Nedenfor sammenfatter vi de ændringer, der har fundet sted fra juni 2020 til august 2022 (Hvilke anbefalinger gælder stadig og hvad er ændret?)
Afsnit 1.2 Risici ved omstillingen
Busselskaberne og trafikselskaberne er godt i gang med at gennemføre en effektiv grøn omstilling af bustrafikken, men i samme periode er antallet af passagerer faldet i kølvandet på corona-epidemien, mens biltrafikken er taget til. Der skal ske kraftig og målrettet indsats til for at styrke passagervæksten i den kollektive bustrafik og andre bæredygtige transportformer både nationalt, lokalt og regionalt. Ellers når vi ikke målene for CO2-reduktion i vejtransporten.
Afsnit 1.3 Udviklingen fra 2019 til 2024
DPT har udarbejdet en prognose, der viser at 47,1 % af den kollektive bustrafik vil være fossil og/eller emissionsfri i 2024. Potentialet for at nå 50 % er der stadig. Forudsætningen for denne succes er en effektiv udbudsmodel, hvor trafikselskaberne på vegne af kommuner og regioner lægger de optimale udbudsvilkår frem på markedet. Dette kræver også et skarpt øje på udbudsvilkårene fremadrettet (Se vores anbefalinger i afsnit 5).
Afsnit 2.0 Statslige mål, krav om rammebetingelser
De statslige mål og rammer om den kollektive bustrafik er ikke blevet nævneværdigt styrket i perioden 2020 til 2022.
I infrastrukturaftalen fra juni 2021 er der ganske vist aftalt flere projekter til styrkelse af den kollektive trafik herunder stationer og jernbaneanlæg (11 mia. DKK), BRT, letbane og højklasset kollektiv trafik (4,5 mia. DKK), busfremkommelighed (100 mio. DKK) og grøn omstilling af regional bustrafik og flextrafik (250 mio. DKK). Men infrastrukturplanen understøtter først og fremmest en markant udbygning af motorvejsnettet (45 mia.). Det trækker i den forkerte retning mod et overvejende transportsystem, der er stadig mere bilbaseret.
Transportministeren har indgået klimasamarbejdsaftaler med de fem regioner og (foreløbig) 29 kommuner om grøn omstilling af bustrafikken. Intentioner og formål er gode med en forpligtelse til en grøn omstilling af bustrafikken, men understøttes ikke med den nødvendige finansiering. Aftalen tager heller ikke højde for corona-krisens økonomiefterslæb, der kan slå luften ud af projektet for den enkelte kommune eller region.
Dansk PersonTransport fastholder derfor ønsket om en række initiativer og virkemidler, der kan være med til at gøre en reel forskel:
1. Et fælles mål om passagervækst i den kollektive trafik på alle niveauer (Nationalt, regionalt og lokalt)
2. Der bør afsættes (flere) midler der understøtter investeringer i busfremkommelighed og investeringer i den energi-infrastruktur, der er en forudsætning for omstillingen af den kollektive bustrafik.
3. Energiafgifterne skal tilpasses, så de understøtter omstillingen. Konkret bør de nuværende afgiftssatser for el til bustrafik fastholdes.
4. Den kollektive trafik / bustrafik bør omfattes af en nulmoms-ordning. Dette vil forbedre sektorens evne til at finansiere omstillingen uden, at det går ud over passagererne og det kollektive trafiktilbud, der leveres.
5. Den kommunale planlægning udgør et meget stærkt værktøj, hvormed den kollektive trafik målrettet kan understøttes. Planloven bør revideres med henblik på at udbrede succesfulde principper fra fingerplanen til flere dele af landet, så den fysiske planlægning koordineres bedre med den kollektive trafik.
6. Øvrige initiativer, der kan understøtte en forskydning af det samlede persontransportarbejde. Roadpricing og/eller et mere effektiv og målrettet niveau og struktur for afgifter skal være næste skridt.
Afsnit 3.0 Kommuners og regioners politiske mål og virkemidler
Klimakrisen og kommunernes rolle i at bekæmpe den er kommet endnu højere op på dagsordenen. Stort set alle kommuner indgår i DK2020-samarbejdet, der udgør gode rammer for arbejdet i den enkelte kommuner. Foreløbig 20 godkendte klimahandlingsplaner vidner dog om, at kommunerne har svært ved at forholde sig til de op til 30 % af den lokale CO2-udledning, der stammer fra biltrafikken. De sætter ikke konkrete mål for hvordan dette kan og skal reduceres med passagervækst i den kollektive trafik og andre bæredygtige transportformer.
Afsnit 4.3 En tiltagende, kraftig betoning af potentiale og strategiske fordele ved batterielektrisk busdrift
Krigen i Ukraine, sanktioner, forsyningskrise, stigende energipriser har bragt mange omvæltninger – også til bustrafikken. Kraftigt stigende pris på navnlig gas og HVO kombineret med den teknologiske udvikling indenfor batterielektriske busser, deres pris og driftsrækkevidde betyder, at den batterielektriske bus fremstår som et mere attraktivt og fremtidssikret valg for den grønne omstilling. Markedet har også vist, at denne bustype er egnet til at løse transportopgaver i den regionale bustrafik, hvor netop hastighed og rutelængde tidligere gav større udfordringer.
Afsnit 5.1 Udbudsstrategiske overvejelser
Timing er afgørende. Der er kommet og kommer mange nye fossil- og emissionsfrie busser på gaden. En ansvarlig og klimabevidst beslutning er dog stadig at udnytte eksisterende busser i deres fulde driftslevetid. Til gengæld bør man som trafikselskab og kommuner allerede nu fastsætte et tidspunkt længere ude i horisonten, hvor omstillingen kan finde sted. Den aktuelle situation i forhold til omkostningsudvikling på stål og råvarer, forstyrrelsen af globale forsyningskæder osv. gør ikke disse overvejelser mindre relevante. Der er flere varianter af denne mulighed:
1. Eksisterende busser fastholdes i drift i eksisterende kontrakt med forlængelse. Der kan eventuelt indgås aftale om indfasning af bæredygtige drivmidler om HVO eller andet bæredygtigt alternativ til diesel.
2. Der kan udbydes ny bustrafik for en kortvarig periode, hvor der kan afgives tilbud med brugt busmateriel med henblik på at foretage nyt udbud af bustrafikken med grøn omstilling senere.
Tidsfrister skal overholdes. DPT’s minimums tidsfrister for gennemførelse af udbud er stadig relevante.
Trin
Antal måneder
Markedsdialog, høring og informationsmøde
2
Fra bekendtgørelse til frist for prækvalifikation
1
Fra prækvalifikation til tilbudsfrist
3
Fra tilbudsfrist og forhandlingsrunde til endeligt tilbud (Kun én runde)
1 til 2
Fra endeligt tilbud til tildeling og kontraktindgåelse
1 til 2
Fra kontraktindgåelse til driftsstart
12
I alt
20 til 22
DPT anbefaler stadig udbud med funktionskrav (f.eks. emissionsfri eller fossilfri bustrafik) og ikke krav om specifikke teknologivalg (biobrændstof, gas, batterielektrisk eller biogas).
Det går stærkt med den grønne omstilling af den kollektive bustrafik. Dansk PersonTransport forudser, at ved udgangen af 2024 er 50 pct. af bustrafikken fossilfri og / eller emissionsfri. Dermed er bustrafikken den del af trafikken, der hurtigst når de klimamål, resten af samfundet stræber mod.
Af Lasse Repsholt, sektorchef, cand.scient.pol & HD (R)
Halvdelen af Danmarks kollektive bustrafik vil være fossilfri i 2024…
En prognose fra Dansk PersonTransport (DPT) viser, at ved udgangen af 2024 er 50 pct. af busdriften omstillet til fossilfri eller emissionsfri drift. Prognosen er baseret på DPT’s udbudsdatabase der omfatter udbud af kollektiv bustrafik fra de danske trafikselskaber. Cirka 3,9 mio. køreplantimer (47,1 pct.) vil i 2024 være med klimavenlige busser ud af i alt 8,3 mio. årlige køreplantimer.
Det er resultatet af en meget kraftig udvikling siden de første elbusser i 2019. I 2022 er 37,9 pct. af bustrafikken klimavenlig og der er allerede taget beslutning om yderligere grønne busser, så niveauet i 2024 er 47,1 pct. Det giver en chance for, at sektoren rammer de 50 pct. allerede i 2024. Opgørelsen nedenfor er baseret på allerede planlagte og offentliggjorte udbud. Det betyder at i takt med, at flere kommuner og regioner træffer endelig beslutning om fremtidens bustrafik fra 2023 og frem vil antallet af klimavenlige busser stige. Foreløbig er der allerede planlagt yderligere 153 emissionsfrie busser i 2023 og endnu 84 i 2024.
Figur 1: Klimavenlig bustrafik i køreplantimer i 2011 til 2024 (Bustrafik med fossilfrie og emissionsfrie busser)
Emissionsfri busser udleder ikke emissioner fra bussens motor. Det sparer de lokale omgivelser fra sundhedsskadelige partikler og kvælstofoxider (NOx). De fleste emissionsfri busser i Danmark er batterielektriske busser, men der kører også enkelte brintbusser i forsøgsordninger. De emissionsfri busser er også fossilfri hvis de anvender strøm fra vedvarende energikilder – typisk vind- og solenergi.
Fossilfri (CO2-neutrale) busser dækker over busser der drives af bioenergi, der lever op til relevante bæredygtighedskriterier. Biobrændstoffer til busdrift kan være biogas, HVO eller andre dieselformer.
…og det er resultatet af en effektiv udbuds- og samarbejdsmodel
Den hastige udvikling med klimavenlige busser siden de første elbusser i 2019 er først og fremmest resultatet af en velafprøvet og effektiv udbuds- og samarbejdsmodel mellem trafikselskaber og busoperatører kombineret med en god timing i forhold til den teknologiske udvikling og prisudviklingen på markedet.
Med store og små tilpasninger af rammevilkår i udbud og kontrakter er sektoren – kommuner, regioner, trafikselskaber og operatører – slået ind på en direkte vej til klimavenlig, som de fleste andre vil misunde. Klimagevinster, forsyningssikkerhed, en fair og gennemsigtig konkurrence samt hensynet til den offentlige økonomi går op i en højere enhed.
Med tilpasninger i udbudsforretningerne er primært taget højde for, at nogle teknologier er på et tidligt udviklingsstadie og, at de alternative drivmidler stiller større kapitalkrav til operatøren.
Kontraktlængde (Længere)
Volumen (Krav til etablering af infrastruktur til drivmidler (el eller gas), større udbudsenheder og med mange driftstimer)
Funktionskrav i forhold til emissioner og klima (Konkurrencen afgør hvilken teknologi (el, brint, gas eller HVO), der bedst opfylder ordregiverens krav (emissionsfri og/eller fossilfri).
Figur 2: Tilpasninger af udbud og kontrakter til klimavenlig bustrafik (Bustrafik fra 2019 til 2024)
Konventionel (fossil)
Fossilfri
Emissionsfri
Kontraktlængde (Gennemsnitlig)
Cirka 4 år
Cirka 6 år
Cirka 9 år
Udbudsenheden størrelse (busser / enhed)
5 busser
10 busser
16 busser
Volumen. Køreplantimer / bus
2.273 timer / bus
2.457 timer / bus
3.178 timer/ bus
Funktionskrav til klima og miljø
Intet
Fossilfri
Fossil- og / eller emissionsfri
Kilde: DPT’s udbudsdatabase. Baseret på udbud af kørsel for perioden 2019 til 2024
Elbusser er ikke kun en løsning i byerne
Udrulningen af emissionsfri busser er hidtil primært sket i Danmarks større byer og i hovedstadsområdet, hvor navnlig kravene til volumen bedst imødekommes. Norddjurs (Grenå), Odder, Skanderborg, Struer, Guldborgsund, Lejre og Læsø kommuner er dog eksempler på, at emissionsfri bustrafik også kan føres ud i livet i landkommuner og oplandskommuner områder
Figur 3: Emissionfrie busser (2019 til 2024)
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Region Nordjylland (NT)
Læsø
3
Aalborg
111
Region Nordjylland
4
Region Midtjylland (Midttrafik)
Herning
12
Horsens
17
Norddjurs
1
Odder
9
Region Midtjylland
37
6
Skanderborg
2
Struer
5
Aarhus
4
29
Region Syddanmark (Sydtrafik)
Esbjerg
29
Fredericia
12
Kolding
26
Vejle
31
Odense (Fynbus)
20
Region Sjælland (Movia)
Guldborgsund
13
Lejre
9
Lolland
1
Næstved
15
Ringsted
8
Roskilde
17
7
Slagelse
16
Region Hovedstaden (Movia)
Ballerup
5
Frederiksberg
22
Frederikssund
6
Furesø
14
Gentofte
49
Helsingør
12
Hillerød
13
Høje-Taastrup
18
København og omegn
41
21
77
Køge
27
Lyngby-Taarbæk
8
Region Hovedstaden
9
7
29
Rødovre
3
I alt (det enkelte år)
67
0
156
350
158
74
I alt(alle år)
67
67
223
573
731
805
Kilde: DPT’s udbudsdatabase. Der er for perioden 2019 til 2024 gennemført 24 udbud (53 udbudsenheder) af emissionsfri drift og 15 udbud af fossilfri drift (45 udbudsenheder).
Den regionale bustrafik over kommunegrænserne og mellem byerne foregår over længere afstand og med højere hastigheder end i bybustrafikken. Derfor har begrænsninger af de batterielektriske bussernes rækkevidde hidtil gjort biogas og HVO til de foretrukne valg. Midttrafiks 60. udbud for Region Midtjylland, der omfatter længere strækninger og højere hastigheder end lokale bustrafik [Herning- Viborg, Holstebro – Viborg – Skive og Randers-Nykøbing Mors-Aalborg] skal dog køres med 33 elbusser og fire gasbusser fra den 26. juni 2022.
