Forfatter: Lasse Repsholt

Fjernbus: Sammenhæng og vækst

twitterlinkedin

Tre busselskaber betjener Danmark med fjernbuslinier. 45 forskellige danske byer betjenes således af ét eller flere fjernbusselskaber. Det benytter mange danskere sig af. 2,1 mio. passagerer tog med fjernbussen i 2019 og sektoren arbejder på – som med den øvrige kollektive trafik – på at genvinde passagererne efter COVID19-krisen.

Af Lasse Repsholt, cand.scient.pol, HD(R)

En stor del af fjernbustrafikken foregår på de store strækninger mellem f.eks. Aarhus og København, men fjernbusserne stopper også i Thisted, Ringkøbing, Rudkøbing og Nykøbing Falster.

I øjeblikket driver tre busselskaber et landsdækkende net af fjernbustrafik.

    www.fleet.dk

    www.flixbus.dk

    www.kombardoekspressen.dk

    De tre busselskaber betjener i alt 45 forskellige byer i hele Danmark.

    Passagertal

    Fjernbustrafikken har i en længere årrække oplevet stor vækst i passagertallet frem til 2019, hvor 2,1 mio. danskere tog fjernbussen, hvorefter det faldt dramatisk i 2020 og 2021 under og efter COVID19-krisen. Forventningen er, at passagertallet langsomt er vendt tilbage i løbet af 2022. (Passagertallene er endnu ikke offentliggjort.)

    En busterminal i København

    En torn i øjet for mange buspassagerer, chauffører og cyklister og fodgængere har været de på- og afstigningsforhold, der præger Ingerslevsgade, hvor busselskaberne i en lang og tumultarisk periode har afviklet deres trafik fra fortovskanten.

    Disse kaotiske og farlige forhold fik i 2020 Københavns Kommune og Staten til i fællesskab at iværksætte byggeriet af en fjernbusterminal ved Dybbølsbro. Det samlede arbejde med Busterminalen forventes afsluttet i foråret 2024, hvor busselskaber og passagerer kan tage terminalen med en kapacitet på 15 busholdepladser i brug.

    Byggeriet af Busterminalen blev præget af de meget store omkostningsstigninger i anlægssektoren, der opstod i løbet af 2021 og 2022. De samlede omkostninger løber op i cirka 160 mio. kr. Heraf er der budgetteret med, at brugerne af busterminalen skal finansiere godt halvdelen (86 mio. kr.).

    Man kan danne sig et overblik over arbejdet på dette link: www.vejdirektoratet.dk - Busterminal ved Dybbølsbro

    twitterlinkedin

    Fjernbustrafik og klima

    twitterlinkedin

    Fjernbustrafikken er det mest klimavenlige transportvalg, danskerne har med de (konventionelle) transportmidler, der er til rådighed i dag. Mens vi venter på afgørende spring til nye teknologier eller drivmidler er produktudvikling og øget kapacitet i busserne med til at bringe CO2-belastningen fra fjernbustrafikken ned.

    Af Lasse Repsholt, cand.scient.pol, HD(R)

    Fjernbustrafik foregår med busser i turistbusklassen med en kapacitet på mellem 54 og 77 passagerer (dobbeltdækkere) pr. bus. Busserne er med konventionel teknologi – dieseldrevne – så på kort sigt er fjernbustrafikkens klimamæssige fortrin givet ved en meget effektiv udnyttelse af energien og udnytte de muligheder produktudviklingen indenfor motorteknologien, kapaciteten og andre fremskridt giver. Busserne kører på den såkaldte B7-diesel, hvor der er iblandet 7 % biodiesel, hvilket er med til at bringe CO2-udledningen ned.

    Sammenlignet med andre konventionelle transportformer med bil, tog og fly er fjernbustrafikken det mest klimavenlige valg. Det viser beregninger foretaget af COWI for DSB baseret på Transportministeriets Tema2015-model.

    Kilde: https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/baeredygtighed/sammenligning_af_emissionsfaktorer.pdf

    Omsættes disse tal til CO2-belastningen for en rejse mellem Aarhus og København ser billedet således ud.

    CO2-udledningen ovenfor er beregnet med forudsætningen om en 54 personers bus, der er 48 pct. belagt (26 passagerer). Langt de fleste fjernbusser er i praksis 77-personers busser (dobbeltdækker) og den gennemsnitlige belægningsgrad er omkring 60-65 pct. (54 til 58 passagerer i bussen) og den gennemsnitlige CO2-udledning per personkilometer mellem 16 og 17 gram. Det giver en samlet udledning på mellem 4,8 kg. og 5,2 kg. pr passager mellem Aarhus og København (304 km).

    Sektorens medlemmer arbejder for at bevare den klimavenlige førerposition. KombardoEkspressen har i en lang periode benyttet den klimavenlige HVO som brændstof. HVO Biodiesel er et biologisk alternativ til diesel og leveres i Danmark i former, der lever op til internationale krav om bæredygtighed. Flixbus gennemfører internationalt forsøg med såvel batteridrevne elbusser som brintbusser og forsøger at bryde udfordringen med at sikre hastighed, rækkevidde og nyttelast i busserne med et klimavenligt alternativ. Vikingbus der ejer fleet.dk forsøger sig med batteridrevne elbusser i sin flåde Endnu anvendes de dog ikke i fjernbustrafikken.

    twitterlinkedin

    Fjernbusser er…

    twitterlinkedin

    …et attraktivt tilbud om kollektiv trafik til danskerne

    • I 2019 benyttede 2,1 mio. passagerer sig af muligheden for at rejse med fjernbusser. Branchen blev ramt af COVID-19, der satte sit præg på 2020 og 2021 med en halvering af passagertallet, men det forventes, at de aktuelle passagertal nærmer sig tiden før den globale pandemi.
    • Fjernbustrafikken foregår på baggrund af tilladelser fra Transportministeren, der kun gives til strækninger på over 75 km. Alle fjernbusruter skal betjenes med mindst én daglig returrejse 5 dage ugentligt på ruten i en periode af mindst 6 måneder.
    • Fjernbusselskaberne er blevet kendte for at være det prisbilligt alternativ på de lange rejser. Flere af fjernbusselskaberne giver rabatter til unge, studerende, pensionister og børn.

    …et grønt og klimavenligt alternativ

    • Fjernbustrafikken er baseret på optimal anvendelse af de nyeste (men konventionelle) teknologier og drivmidler i nogle tilfælde suppleret med mulighederne med bæredygtige, CO2-neutrale biobrændstoffer (HVO).
    • Internationalt gøres der forsøg med batteridrevne busser og brintbusser i fjernbustrafikken. Vi følger denne udvikling nøje, men udviklingen af disse teknologier har endnu ikke et stadie, der har gjort det muligt at basere dansk fjernbustrafik herpå.

    …en transportform, der binder Danmark sammen

    • I dag betjenes 45 byer med fjernbustrafik af tre forskellige busselskaber. Forbindelserne går på kryds og tværs i landet fra Thisted til Nykøbing Falster og Ringkøbing til København ligesom fjernbussen i årtier har været den vigtigste kollektive trafikforbindelse til Bornholm.
    • Flere fjernbus-destinationer betjenes ikke med togtrafik og i flere tilfælde tilbyder fjernbustrafikken en direkte rejse, hvor andre kollektive trafikmuligheder kræver et skifte.
    • Fjernbusselskaberne samarbejder med kommunerne og trafikselskaberne om at etablere stoppesteder ved de centrale knudepunkter ved rutebilstationer, bycentre, stationer med mere. I København er der udsigt til, at buspassagererne fra maj 2024 kan betjenes fra en ny – og længe ventet – Busterminal ved Dybbølsbro. Herefter er det slut med de kaotiske og farlige forhold, buspassagererne udsættes for i Ingerslevsgade i dag.
    twitterlinkedin

    Faktaark 8: Omkostningsindeks for bustrafik

    twitterlinkedin

    Trafikselskaberne i Danmark offentliggør hver måned omkostningsudviklingen for den kollektive bustrafik i det såkaldte omkostningsindeks. Indekset benyttes til løbende regulering af betalingen for bustrafikken.

    Af Lasse Repsholt, cand.scient.pol og HD (R)

    Den kollektive bustrafik er præget af lange og forpligtende samarbejdsrelationer mellem trafikselskaberne og busselskaberne. Kontrakter af både 8, 10 og 12 års varighed er normalt. Dette er med til at sikre kontinuiteten, forudsigelighed og effektivitet i bustrafikken.

    Omkostningsindekset er et værktøj der sikrer en løbende regulering af kontraktbetalingen, og er med til at holde risikoen og dermed priserne nede. Trafikselskaberne i Danmark opdaterer hver måned et nye værdier for omkostningsindekset på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Valget af brændstof (diesel, elektricitet, gas og HVO) har stor betydning, så derfor er der et omkostningsindeks for hver.

    I omkostningsindekset indgår busselskabernes omkostninger til chaufførlønning, brændstof, finansiering (rente) samt anskaffelse, drift og vedligeholdelse af busserne.

    Du kan læse mere om omkostingsindeksene og deres beregning hos Trafikselskaberne i Danmark

    twitterlinkedin

    Faktaark 2: : FlexTur og PlusTur 2015 til 2021

    twitterlinkedin

    Flextur og FlexPlus (åben flextrafik) er blevet mere udbredt i perioden 2015 til 2021 som supplement til den kollektive trafik. Antallet af ture udgør dog kun 0,41 % (2021) af det samlede antal busture. Kommunerne betalte i gennemsnit cirka 140,00 kr. pr. tur i tilskud til den åbne flextrafik.

    Lasse Repsholt, cand.scient.pol & HD(R)

    Flextrafikkens andel af den kollektive trafik

    FlexTur og PlusTur (åben flextrafik) udgør i alle trafikselskaber og stort set alle kommuner et godt supplement til den kollektive trafik. Trafikselskabet Movia beskriver de to ordninger således:

    “Flextrafik uden visitering kan benyttes af alle borgere helt på linje med bus, tog og metro. Der køres ikke efter en fast køreplan, men turen skal bestilles senest to timer før ønsket afgang. Det er ikke nødvendigt at gå ned til et stoppested, da du bliver hentet på den ønskede adresse.

    • Flextur: Et tilbud til alle borgere om at blive kørt fra adresse til adresse mod egenbetaling i og mellem de kommuner, der tilbyder flextur, som supplement til den traditionelle kollektive trafik i tyndt befolkede områder. Flextur skal bestilles senest 2 timer før ønsket afgang.
    • Plustur: Et kollektivt transporttilbud på den del af rejsen, hvor bus og tog ikke rækker. Plustur fremsøges på rejseplanen, som en del af den samlede rejse, men skal bestilles individuelt senest 2 timer før ønsket afgang.“

    Siden 2015 er der gradvist kommet flere passagerer til de to ordninger. I 2021 benyttede 780.700 passagerer denne mulighed og heraf udgjorde cirka 45.000 rejser (5,8%) PlusTur-rejser, hvor man rejser med flextrafik til det nærmeste stoppested eller station som led i en kombineret rejse.

    I forhold til det samlede passagertal i den lokale og regionale bustrafik udgør FlexTur og PlusTur mellem 0,22% (2015) og 0,41% (2021) af det samlede antal påstigere. Antallet af rejser med FlexTur og PlusTur er også blevet påvirket af coronakrisen. I det seneste normale år – 2019 – blev der gennemført 977.721 rejser sammenholdt med cirka 300 mio. rejser i den kollektive bustrafik (0,32%).

    Omkostninger og tilskudsbehov ved FlexTur og PlusTur

    Passagerer der bestiller FlexTur og PlusTur betaler selv for rejsen ud fra takster fastsat af trafikselskabet for deres respektive områder, og der ydes samtidig et offentligt tilskud fra kommunen for at holde brugerbetalingen i et acceptabelt leje. I 2021 blev der i gennemsnit ydet mellem 115,5 kr. i tilskud til PlusTur og 144,4 kr. i tilskud pr. rejse til FlexTur. Tilskudsandel varierer fra trafikselskab til trafikselskab og fra år til år.

    Til sammenligning udgjorde tilskudsbehovet for rejser i den kollektive bustrafik i gennemsnit hhv. 13,70 kr. (2019), 25,55 kr. (2020) og 23,00 kr. (2021) målt på tværs af alle trafikselskaber og alle busruter i Danmark (Egne beregninger på baggrund af Trafikstyrelsens dataindsamling fra trafikselskaberne).

    twitterlinkedin

    Faktaark 7: Klimabelastningen fra personbiler

    twitterlinkedin

    Bilerne udgør en stor udfordring for Danmarks målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Der kommer ganske vist flere elbiler på gaden, men de eksisterende diesel- og benzinbiler kører stadig, og der er kommet endnu flere biler til. Med en fortsættelse af den nuværende udvikling og lovgivning vil vejtrafikken i 2030 derfor udgøre 30 pct. af klimabelastningen i Danmark mod 28 pct. i 2019.

    Af Lasse Repsholt, cand.scient.pol og HD(R)

    Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2022 redegør for forventningerne til klimabelastningen fra vejtransporten og herunder biltrafikken frem mod 2035. Her forventes en samlet reduktion i klimabelastningen fra vejtrafikken fra 11,3 tons CO2e i 2019 til 9,7 mio. tons CO2e i 2030 (Se figur), men det vurderes, at vejtransportens andel af klimabelastningen fortsat udgør 30 pct. i 2030 (Mod 28 % i 2019), da udledningerne fra andre sektorer også falder. Udledninger fra personbiltrafikken udgør den største belastning med 7,2 mio. tons i 2019 og 5,8 mio. tons i 2030.

    I dag har danskerne 2,8 mio. personbiler, der langt overvejende er benzin- og dieselbiler. Energistyrelsen forventer en vækst i antallet til 3,3 mio. biler i 2030. Tilvæksten af nye biler sker i vid udstrækning i form af elbiler, men 2,3 mio. diesel- og benzinbiler vil stadig sætte et væsentligt klimaaftryk i 2030.

    DK2020 Klimahandlingsplaner skal afhjælpe klimabelastningen

    Danmarks 98 kommuner har udarbejdet – eller er i gang med at udarbejde – klimahandlingsplaner der bl.a. skal dæmme op for klimabelastningen fra transportområdet. Kommunernes Landsforening (KL) giver et overblik over DK2020: Klimaplaner for hele Danmark.

    Dette sker selvfølgelig med vidt forskellige udgangspunkter i forhold til tæthed og infrastruktur. I storbykommunerne – Aalborg, Aarhus, Odense og København – udleder personbiltrafikken cirka 500 kg. CO2 om året pr. indbygger, mens det tilsvarende tal er cirka 1,5 tons i oplandskommuner. Er der en motorvej gennem kommunen, påvirker dette selvfølgelig udledningen meget, hvilket er med til at bringe kommuner som Ringsted, Favrskov, Assens, Lejre og Rebild op blandt de kommuner med størst CO2-udledning fra biltrafikken med op til 2,1 til 2,9 tons CO2 per indbygger.

    twitterlinkedin

    Faktaark 4: Grøn omstilling af den kollektive bustrafik

    twitterlinkedin

    Den danske kollektive bustrafik omstilles med høj hastighed til grøn bustrafik. I løbet af 2024 vil over 50% af den kollektive bustrafik være klimavenlig – fossilfri og/eller emissionsfri. Navnlig elbusserne tegner sig som den fremherskende teknologi for både lokale og regionale busruter og udgør en energi- og omkostningseffektiv vej til elektrificering af persontransporten.

    Dansk PersonTransport – 26.01.2023

    Omstilling af den lokale og regionale bustrafik

    Udrulningen af klimavenlige busser i Danmark er kortlagt på baggrund af Dansk PersonTransport udbudsdatabase. Da databasen også omfatter planlagt og udbudt bustrafik, giver den ikke blot et billede af antallet af busser på vejen i dag, men også hvor mange nye busser der kommer til i løbet af 2023 og 2024. I 2024 vil 47,5% af alle busserne (1.540 busser og heraf 1.006 elbusser) i den kollektive trafik være på fossilfri drivmidler (biodiesel, HVO eller gas) eller emissionsfri (batterielektriske) (Figur 1). Der er cirka 3.200 busser i den kollektive bustrafik landet over.

    Omstillingen af bustrafikken er sket først og hurtigst indenfor bybustrafikken, hvor busserne betjener passagererne over kortere afstande og mange timer. Det betyder også, at 53,0% af af transportarbejdet i bustrafikken (køreplantimer) vil være klimavenligt i 2024.

    Figur 2: Klimavenlige køreplantimer

    Danskerne betjenes med cirka 8,4 mio. køreplantimer om året i den kollektive bustrafik.

    Ambitionen og viljen til grøn omstilling af bustrafikken kan genfindes over hele landet. De 1.500 klimavenlige busser, der er i drift i løbet af 2024 fordeler sig på alle landets fem trafikselskaber.

    Elbussen – et effektivt, grønt alternativ

    Elbusserne er blevet den foretrukne teknologi, når bustrafikken skal omstilles. Med den hurtige udrulning af de nye teknologier er det også en meget effektiv måde at elektrificere persontransporten i det hele taget. Elbilerne udgør i dag (December 2022) 4,0% af den samlede bilflåde, og selvom elbilen er i hastig fremmarch er den stadig ikke en energieffektiv transportform sammenlignet med busser. Ved cirka fem passagerer er elbussen mere effektiv end en elbil med højt energiforbrug (f.eks. Jaguar i-Pace) og ved 9 passagerer, er den mere effektiv end en elbil med lavt energiforbrug (f.eks. Hyundai Ioniq).[1]

    Figur 3: Sammenligning af elforbrug (Elektrisk bus og elbil)

    [1] Kilde: Notat: Energieffektivitet: Eldrevet bus vs. elbil. COWI for Trafikselskabet Movia (21. januar 2020) + egen tilvirkning.

    twitterlinkedin

    Faktaark 1: Serviceniveauet i den kollektive trafik 2010 til 2021

    twitterlinkedin

    I en 10-årig periode fra 2010 til 2021 er serviceniveauet (køreplantimer pr. indbygger) i landkommunerne faldet med 21%. Men også i tættere bebyggede områder – oplandskommuner og bykommuner – er serviceniveauet faldet med hhv. 14% og 15%.

    En analyse fra Danmark Statistik fra 2021 peger også på stor variation mellem serviceniveauet i forskellige kommuner.

    Af Dansk PersonTransport – 25.01.2023

    Faldende serviceniveau med kollektiv bustrafik

    På baggrund af data indsamlet af Trafikstyrelsen har Dansk PersonTransport kortlagt serviceniveauet målt i køreplantimer pr. indbygger for kollektiv bustrafik i landet 98 kommuner og fem regioner.

    I hele perioden er der sket et fald i alle kommunetyper. I en 10-årig periode fra 2010 til 2021 er serviceniveauet (køreplantimer pr. indbygger) i landkommunerne faldet med 21%. Men også i tættere bebyggede områder – oplandskommuner og bykommuner – er serviceniveauet faldet med hhv. 14% og 15% over 10 år. I oplandskommuner, provinsbykommuner og hovedstadskommunerne har niveauet dog ligget stabilt siden 2016.

    Bemærk at det bratte fald for hovedstadskommunerne fra 2015 til 2016 skyldes en administrativ omlægning af ansvar og finansiering for bustrafikken fra kommunerne til Region Hovedstaden, og modsvares derfor af en tilsvarende éngangs-stigning i regionens serviceniveau samme år. I den efterfølgende periode 2016 til 2021 er regionernes udbud af bustrafik efterfølgende faldet med 12 % målt i køreplantimer per indbygger.

    Derudover skal der i sammenligningen tages højde for, at serviceniveauet for bustrafik i storbyerne påvirkes af åbningen af Aarhus Letbane (december 2017) og åbning af Metrocityringen i København og Frederiksberg (September 2019).

    Danmarks Statistik: Indikator for serviceniveau med offentlig transport

    Danmark Statistik har i 2021 udarbejdet en analyse, der giver et øjebliksbillede af danskernes adgang til offentlig transport i bredere forstand – som adgang til offentlig transport indenfor en afstand på 500 meter fra bopælen[1]. Danmarks Statistik dokumenterer - helt forventeligt – at der i højere grad kan opretholdes et meget højt eller højt serviceniveau for flere familier (husstande) i provinsbykommuner, storbyer og hovedstadsområdet, mens mange familier i landkommuner og oplandskommuner kun har adgang til lavt serviceniveau eller slet intet serviceniveau målt efter 500-meters-kriteriet.

    Derudover viser analysen også, at der er en ganske stor variation i serviceniveauet indenfor de samme kommunetyper. F.eks. har flere familier – mellem 4,2 % og 6,0 % - i landkommuner som blandt andre Brønderslev, Odsherred, Struer og Svendborg til et meget højt serviceniveau med busser og lokaltog, mens mange familier i kommuerne Lemvig (50,8 %), Ringkøbing-Skjern (47,9 %) og Ærø (52,2 %) i modsatte ende slet ikke har adgang til offentlig transport indenfor 500 meter.

    Analysen fra Danmarks Statistik påviser også en – ikke overraskende – sammenhæng mellem indikatoren for serviceniveauet i den kollektive trafik og bilrådigheden hos familierne bosat i de forskellige kommuner. Se også Faktaark 3.

    Faktaark-Serviceniveau-Alle-kommuner-2Download

    [1] Som led i arbejdet med FN’s verdensmål har Danmarks Statistik i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering beregnet adgangen til offentlig transport fra alle bopælsadresser. Indikatoren belyser i hvilken grad befolkningen har adgang til offentlig transport inden for en afstand af 500 meter fra deres bopæl. Graden af adgang til offentlig transport er identificeret på fem serviceniveauer:

    1. Meget højt = Adgang til min. 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end én type offentlig transport, hvilket typisk vil være bus + tog eller færge

    2. Højt = Adgang til min. 10 afgange i timen

    3. Middel = Adgang til 4-9 afgange i timen

    4. Lavt = Adgang til under 4 afgange i timen

    5. Intet = Ingen adgang til offentlig transport inden for 500 meter

    Kilde: Har adgang til offentlig transport betydning for, om man har bil? (DST Analyse 27. maj 2021)

    twitterlinkedin

    Omkostningsudviklingen i den kollektive bustrafik

    twitterlinkedin

    Kontrakterne i den kollektive bustrafik (betalingen) reguleres løbende på baggrund omkostningsudviklingen. Det er trafikselskabernes fælles organisation www.trafikselskaberne.dk, der løbende opdaterer og vedligeholder omkostningsindekset. Omkostningsindekset opdateres for de forskellige drivmidler, der benyttes i den kollektive trafik i dag.

    Chart by Visualizer
    twitterlinkedin

    Aktuelle udbud

    twitterlinkedin

    Nedenstående oversigt over aktuelle udbud omfatter igangværende udbud i Danmark omfattet af nedenstående kriterier:

    1. Forretningsmuligheder
      • Udbuds- eller koncessionsbekendtgørelse – standardordningen
      • Udbudsbekendtgørelse – den lempelige ordning
    2. Kontraktens genstand (CPV)
      • 60112000 – Offentlig vejtransport
      • 60120000 – Taxikørsel
      • 60130000 – Specialiseret personbefordring ad vej
      • 60140000 – Persontransport, ikke rutekørsel
      • 60170000 – Udlejning af køretøjer til personbefordring med chauffør
    twitterlinkedin