Bus Rapid Transit (BRT) er en højklasset trafikløsning der har opnået stor opmærksomhed og fodfæste i Danmark. I Aalborg Kommune er man tæt på at indvie +Bus – den første BRT-linje i landet. Ambitionen med +Bus er at øge mobiliteten og sammenhængen i den nordjyske hovedstad og drive byudviklingen med flere attraktive og levende byrum omkring korridoren og stationerne i lighed med letbane og metro. Selvom konceptet dermed kan virke omfattende, er det er ikke kun for de største byer. Mindre byer rundt om i landet kan have gavn af BRT-inspirerede tiltag, der kan tilføje den kollektive trafik et nyt gear og gøre den kollektive trafik meget attraktiv for byens borgere og besøgende.
Af Søren Lyngenbo, konsulent, Cand.Polyt i by-, energi- og miljøplanlægning
BRT i Danmark – indtil videre
Grundlæggende er Bus Rapid Transit en højklasset busrute, der kører i eget trace og med ekstra lange busser, ofte med ITS-løsninger der sikrer forkørselsret ved lyskryds. Dertil er stoppestederne på ruten ofte opkvalificeret til stationer eller perroner, der sikrer niveaufri adgang og mulighed for andre faciliteter ved stoppet. Busserne kører i eget spor og kommer hurtigt frem uden at blive forstyrret eller forsinket af den øvrige trafik.
I Aalborg nærmer landets første BRT-linje sig sin åbning. Linjen der går øst-vest over byen, samler mange af byens funktioner, der ellers ligger spredt. Eksempelvis det nye universitetshospital, universitetet, sportsarenaer og boligområder. BRT-linjen og Aalborg Banegård kommer til at virke som et centralt knudepunkt, der sikrer adgangen til BRT-linjen fra andre mobilitetsformer, der rækker ud over byens grænser. BRT-linjen får 22 stationer på den 12 km lange strækning på tværs af byen, de er alle hævet så de sikrer en niveaufri ombordstigning til bussen. Anlæg af ruten startede i 2019 og forventes åbnet i foråret 2023, BRT-linjen har et anlægsbudget på 510 mio. kr. (Aalborg Kommune, 2020).
Andre projekter er undervejs, i Infrastrukturaftalen 2021 er der afsat en statslig medfinansiering af to lovende BRT-projekter i Hovedstadsområdet. Busruterne 400S i Ring 4 (Ishøj-Lyngby) og 200S (Avedøre Holme-Gladsaxe Trafikplads) skal opgraderes til BRT-linjer og vil dermed være med til at skabe grundlaget for et stort udviklingspotentiale i omegnskommunerne til København.
Økonomisk er Bus Rapid Transit sund fornuft i sammenligningen andre højklassede trafikløsninger. Enhver strækning har sine egne karakteristika, men de projekter vi foreløbig kender i Danmark, indikerer at en etablering af f.eks. letbane, er 3-6 gange dyrere end BRT, se tabel 1.
Tabel 1: Oversigt over linjer og forventede omkostninger for letbane i hhv. Hovedstaden og Odense og BRT i Hovedstaden og Aalborg KILDE: (Hovedstadens Letbane, u.å.; Movia, 2020a, 2020b; Odense Letbane, u.å.; Aalborg Kommune, 2020)
| Letbanen Hovedstaden | Letbanen Odense | BRT (400S) Ishøj-Lyngby | BRT (200S) Avedøre Holme-Gladsaxe Trafikplads | +BUS Aalborg | |
| Antal stoppesteder | 29 | 26 | 29 | 21 | 22 |
| Længde (km) | 28 | 14,5 | 33,4 | 16,6 | 12 |
| Pris mia.kr. | 7,5 | 3 | 1,87 | 1,05 | 0,51 |
| Pris mio.kr. /km | 267,8 | 206,9 | 56 | 64 | 42,5 |
Derfor mener Dansk PersonTransport, at det derfor er nødvendigt at der tænkes i gode løsninger for landets mellemstore byer for at opkvalificere den kollektive trafik – her kan BRT-inspirerede tiltag være en god investering.
BRT- inspirerede tiltag: Den ideelle mobilitetsløsning til byer i vækst
Der er 30 byer i Danmark med mellem 20.000-100.000 indbyggere. Her forventes der i 24 af dem en befolkningstilvækst frem mod 2045. Den stigende befolkningstilvækst og den store forventede stigning i bilejerskabet, vil uden tvivl lægge yderligere pres på byerne, hvis ikke den kollektive trafik og andre bæredygtige transportformer får større prioritering. Bilen vil således i stigende grad dominere bybilledet og være en forhindring i udvikling af bymæssige og bæredygtige kvaliteter. Følgende tabel viser hvilke 30 byer der kunne være relevante at undersøge nærmere i forhold til BRT-inspirerede tiltag.
Trafikselskabet Movia har givet tre gode eksempler på byer, der her har fået udarbejdet et mulighedsstudie for implementeringen af BRT-lignende tiltag. I Helsingør, Holbæk og Køge vurderes flere positive effekter inden for anlægsomkostninger, der bør være indenfor rækkevidde for kommunen med ambitioner om bæredygtig mobilitet og vækst.
Tabel 2: Tal fra de tre mulighedsstudier (Movia, u.å.).
| BRT-inspirerede tiltag | Helsingør | Holbæk | Køge |
| Antal stoppesteder | 12 | 7 | 10 |
| Forventede passagergevinst – flere daglige påstigere på strækningen | 350-400 | 300 | 360 |
| Anslået rejsetidsreduktion | 8% | 10-35% (afhængig af del-strækning) | 13% |
| Anslået anlægsomkostninger – mio.kr. | 28,1 | 61,3 (32,9 til etablering af ny vej) | 46,9 |
I projekterne lægges der blandt andet vægt på fremkommelighed, identitet og design af stoppesteder, men ligeledes hvordan forskellige dele af byen kan bindes bedre sammen. Det kan være adgang til sportsfaciliteter, hospital eller uddannelsessteder. Ved netop at binde funktioner sammen og forbinde dem til den centrale hovedtrafikåre kan der skabes et højklasset system, der er effektivt og er det gode klimavenlige alternativ til bilen. Derudover kan der ved at starte med tiltag der er inspireret af BRT, give mulighed for senere opkvalificering af linjeføringen, hvis behovet opstår.
Derfor mener Dansk PersonTransport at udbredelsen af BRT-lignende tiltag er værd at overveje for landets mellemstore byer, da byliv, reduceret trængsel og reduktion af CO2-udledning er nogle af de positive effekter der kan opnås ved at fokusere på BRT-inspirerede tiltag i sammenhæng med øvrige bæredygtige mobilitetsformer.
Infrastrukturaftalen: Kickstart af BRT-inspirerede tiltag
Det centrale i etableringen af BRT er sammenhængen mellem byens funktioner og sammenhængen til andre bæredygtige mobilitetsformer. Derfor er det relevant for kommunerne at se på de muligheder som infrastrukturaftalen fra 2021 giver for sammenhæng og fremkommelighed i forbindelse med at udvikle og optimerer centrale busruter, frem mod et højklasset BRT-system.
Tabel 3: Oversigt over relevante midler fra Infrastrukturaftalen fra 2021 (Transportministeriet, 2021).
| Pulje | Mio.DKK |
| Busfremkommelighed i hele landet | 100 |
| Bedre trafikal sammenhæng mellem land og by | 3.491 |
| Cyklisme (cykelfremme, cykelinfrastruktur og cyklens år) | 3.000 |
| Tilgængelighed på stationer | 650 |
| Mere trygge og attraktive stationer | 350 |
Det er muligt for landets mellemstore byer at optimere den kollektive trafik, uden store milliardinvesteringer. Infrastrukturpuljen giver desuden mulighed for statslig medfinansiering, derfor er planlægning og overvejelserne om udviklingen af et BRT-inspireret system højaktuelt. Planlægningen kræver politisk enighed og grundige overvejelser om visionen for byens udvikling. Det er dog værd at starte disse overvejelser, med afsæt i de finansieringsmuligheder der er i den politiske rammeaftale.
Hvis du vil vide mere:
PlusBus.dk: Aalborg Kommune – om PlusBus
Movia: BRT i købstæderne – mulighedsstudier