Standarder og certificeringer styrker den grønne indsats

twitterlinkedin

Grøn bustrafik handler ikke kun om nye busser og nye drivmidler. Cirka 25 af DPT’s medlemsvirksomheder er ISO14001 og ISO45001-certificerede. Det betyder, at de har implementeret omfattende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemer, der sikrer både grundlæggende viden om og vedvarende fokus på virksomhedens miljøforhold.

Af: Lasse Repsholt, cand.scient.pol & HD (R)

Med Miljøledelse efter ISO 14001 bliver du i stand til at risikovurdere din organisations miljøforhold, proaktivt implementere miljø og bæredygtighed som en del af kerneforretningen og samtidig give ledelsen sikkerhed for, at jeres mål for bæredygtighed nås.

(Dansk Standard, 2022)

Arbejdsmiljøledelsessystemet ISO45001 supplerer og styrker den organisation virksomheden har med sine medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter

Formålet med ISO 45001 arbejdsmiljøledelse er at forbedre jeres præstation i forhold til arbejdsmiljø ved at skabe rammerne for ledelse og styring af de risici, der er inden for jeres arbejdsmiljø. Dette er med til at reducere arbejdsulykker og skabe sikre og sunde arbejdspladser. Standardens krav og vejledning giver jer således et værktøj til at sætte jeres arbejde med arbejdsmiljø i system og sikre, at I løbende kontrollerer jeres arbejdsmiljø samt evaluerer og forbedrer jeres indsatser. 

(Dansk Standard, 2022)

Dansk PersonTransport understøtter medlemsvirksomhedernes arbejde med miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemer. Det sker blandt andet ved udbud af kurser for de personer i driftsledelsen der varetager arbejdet med de to standarder og ved løbende overvågning af nye regulering, lovgivning og vejledninger på området.

twitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *